Rolling Stones har altid gjort det. Mike Tyson har gjort det flere gange. Lance Armstrong gjorde det ved Tour de France i sommers.
Ved sidstnævnte begivenhed gjorde Jørgen Leth det i øvrigt også - Det Store Comeback. Han var tilbage i den vante rolle som kommentator til verdens største cykelløb, den gamle liderbuks. Han udnyttede jo engang sin unge tjenestepige i sit hus på Haiti, og skrev om det i en bog.
Og i forlængelse af disse begivenheder, er det nu blevet min tur til at tage tråden op ... altså... nej, vent lige lidt..
Lad os starte et andet sted. I næsten 4 år er jeg mange gange blevet konfronteret med ordene "har du ikke lyst til at blogge igen?". Og jeg har hver gang svaret ærligt "nej". Indtil i sommers, hvor der pludselig begyndte at ske ting, hvor jeg savnede min gamle 'ventil' kapster.dk. For det var nemlig hvad det var. Kapster.dk var en form for terapi for mig. En terapi som gik ud på at når jeg løb panden mod en mur ét sted, kunne det have en værdi et helt andet sted. Noget negativt kunne vendes til noget positivt, i en eller anden forstand. Jeg ved ikke om det giver mening, men jeg kan uddybe det en anden dag.
Den ventil har jeg brug for igen.
Du modtager denne mail fordi du i tidernes morgen har tilmeldt dig mit nyhedsbrev. Og derfor vil jeg gerne invitere dig til at komme forbi
www.kapster2.dk - det første indlæg vil være at finde i løbet af dagen den 11.10.09. Du husker måske at jeg altid har været glad for symbolik, og denne dato kunne jeg ikke stå for.
Det gamle
www.kapster.dk skal have lov at bestå som det var. Den havde sin egen historie, og måske vil tiden vise, at den også havde sin egen stil og udtryk.
Jeg har en vis form for præstationsangst, for den gamle blog opnåede i al beskedenhed trods alt en vis popularitet, som konstant overraskede mig - og stadig gør. Jeg er ret sikker på at jeg ikke kan skrive på samme måde nu. Jeg har selvfølgelig også udviklet mig lidt på 4 år, og jeg har formentlig og forhåbentligt et andet ståsted i livet, selvom visse ting selvfølgelig stadig er de samme. Jeg forestiller mig at den nye kapster bliver lidt mindre drengerøv, lidt mere voksen, måske også lidt mindre søgende efter det billige grin, og måske får det endda lidt mere tyngde. Nu må vi se hvor det bærer hen, jeg har ikke planlagt noget særligt på forhånd. Men jeg vil sikkert ende med at skuffe nogle, for jeg kan ikke være den gamle kapster. Og sådan må det nødvendigvis være.
Men præstationsangst - hvorfor så fortsætte i kapster-sporet, tænker du måske? Hvorfor så ikke bare starte et helt andet sted? Og hvorfor begynde at sende nyhedsbreve ud til gamle læsere? Er det ik bare at hype det endnu mere? Jo. Det er det da. Men jeg føler at jeg skylder kapster.dk meget, og dermed også læserne af kapster.dk. Nu prøver jeg mig af på kapster2.dk, et nyt kapitel om I vil. Jeg håber I vil være søde ved mig i starten, og hvis det viser sig at jeg skuffer jer på længere sigt, såeh... jah... så vil vi altid have kapster.dk, ik?
Der er selvfølgelig sket meget i løbet af de 4 år som er gået. Og mon ikke vi kommer ind på noget af det på den nye blog. Men kort fortalt så er jeg blevet 31 år nu, bor stadig på Østerbro, jeg er single (hov, faldt du ned af stolen?) og barnløs (ingen arme, ingen kage), har en svigtende hårvækst isoleret til øverst på hovedet, drikker flere kopper kaffe om dagen, og har fået min første fedtknude. Men jeg kan stadig lide øl.
Så er scenen ligesom sat.