kapster2.dk

Nu er jeg 7 afsnit henne i Forbrydelsen2, og dermed er der vist ingen fare for at jeg ikke skulle være fuldt opdateret inden sidste afsnit kommer i morgen. Men det er så bare først i dag at jeg er kommet i tanke om at jeg ikke engang er hjemme når det kommer. Da jeg enten stadig er til fødselsdag eller på landevejen hjem derfra. Så håber ikke at de ligefrem afslører morderen i Radioavisen, når jeg suser til København i Swiften. Det er i det hele taget en skandale med familiearrangement lige netop søndag, da der samtidig bydes på 3 hadefulde fodboldkampe, i kraft af AGF vs Brøndby, Everton vs Liverpool og ikke mindst Barcelona vs Real Madrid.

Skuldrene hænger ellers lidt i forvejen i disse dage. Nej, nej, ikke noget med nogen pige. Men måske noget der kan forhindre mig vejen dertil. For det viser sig at min basis-parfume simpelthen er udgået!

Jeg tror de fleste kender det med at have en basisparfume, en basisduft. Den duft som du synes er med til at definere dig, og den ender med at føles som en del af dit DNA. Den parfume du har på 3-4 dage om ugen. Så veksler du lidt mellem den og op til en håndfuld andre, måske endda mere. Min basisduft er en meget let og diskret parfume – af den slags, som du får en lille fært af, du kan lide den, den er behagelig og mild, men den forsvinder hurtigt igen, og derfor trækker du mere luft ind i næsen, for at fange den igen. Jeg elsker selv den slags parfumer hos det modsatte køn. Sådan en diskret duft som pirrer dig, leger med dig – hvor blev den af? – jeg vil have mere! Basisduften har jeg på til hverdag, men kan også sagtens have den på til fest. Så har jeg en mere kraftig, som jeg tænker på som min “skjorte”-duft. Den er sådan lidt mere pondus-maskulin. Så jeg har 2 som er lidt mere sporty, som jeg netop bruger til situationer, hvor jeg er aktiv eller laid back. Og så har jeg fest-duften, som jeg basalt set kun bruger når jeg er til fest eller i byen – og den er lidt i samme familie som min basisduft, bare mindre diskret.

Basisduften fik jeg af min daværende kæreste for 6-7 år siden. Armani He. Hun gik, men han blev hængende. Men nu er den tilsyneladende også på vej ud af mit liv. For da jeg var nede i Matas i torsdags, og stod og kiggede lidt på glasmontren med Armani dufte, var der meget få ting tilbage af He-varianten, og ihvertfald ingen deospray, som var turens formål. Og da en af de søde Matas-piger kom til min assistance, forelagde hun mig den grufulde nyhed. Det efterlod mig helt tom. Det er 6-7 års oplevelser fordelt på 5 sanser, hvoraf cirka 60 procent af min lugtesans har haft den duft som sit udgangspunkt. Det er da lidt sørgmodigt. Helt modløs forsøgte jeg mig med et “Har I en duft der minder om den?”

“Så skal jeg lige dufte til den”. Den søde Matas-pige gik hen til glasmontren, låste den sidste og eneste ‘tester’ ud, sprøjtede de små støvdråber ud på den lille lakmustest-seddel som de altid har på sig. Viftede lidt med papiret, og tog så en lang vejrtrækning igennem næsen. “Mmmm, den er ellers god!”, udbryder hun. I know. “Rigtig god faktisk” fortsætter hun nærmest pacificeret. Hun står og vifter lidt med papiret foran næsen, og beskuer glasvæggen med parfumer. Og betror mig at det der er specielt ved lige netop Armani er at de gør et stort nummer ud af at det skal være dufte, som er deres helt egne, og netop er svære at kopiere. Fedt. “Tina, prøv lige at dufte til den her” siger hun til en kollega tæt på os. Tina kommer over, tager papiret og dufter også til min basisduft. Stille og henvendt til sin kollega (og ikke mig) siger hun “Nøøj, den er godt nok god”. I know!! Det var jo pinefuldt at se de her to piger bekræfte mig i at jeg duftede godt. Selvfølgelig var den indbildske indre stemme igang med at overbevise mig om at de bare projicerede deres begær efter mine brune øjne, mine skaldede isse og min hættetrøje over på duften. Mens den mere rationelle indre stemme forsøgte at få ørenlyd, i dens argumentation for at det kunne være at de to matas-tøser lige havde været på et salgskursus, hvor en eller anden regionschef har haft 10 gyldne genveje til mer-salg, hvoraf en af dem har heddet: “husk at komplimentere kunderne”.

Uanset hvad, så havde vi et fælles mål. De vil gerne have solgt et produkt, og jeg manglede et. Det hele ender med at jeg får en anden Armani duft med hjem. Armani Code. Og den dufter fint som udgangspunkt, lidt mere robust end He. Men kender I de dufte, som indgår i en eller anden kemisk reaktion med dit sved efter et par timer, og ender med en syntetisk lugt som skærer lidt i næsen, og hænger i tøjet? Ikke en decideret svedlugt, men lidt derhenaf. Sådan endte Code for mig den første dag. Så nu er der ikke andet at gøre end at finde restlageret af He, og købe hele lortet. Så jeg har til minimum et godt sted oppe i mine midt-40′ere, hvor jeg gerne skulle have styr på hele mit liv, kone, 2½ barn og en stor bil, og hvor jeg alligevel skal skifte til en af de mere harske og tobakstunge dufte, som passer til mit “jakkesæt, spidse sko og seler”-image.

Jeg ved godt at jeg er slave af en gammel luksusindustri, men jeg vil bare gerne dufte godt!