kapster2.dk

Closing time, you don’t have to go home, but you can’t stay here.

Det har ligget i kortene i et par uger efterhånden, men nu er det nu. Jeg føler jeg har været hele vejen rundt i det single-fortælle-univers jeg har mit udgangspunkt i. Alle historierne er skrevet. De fleste vinkler er dækket ind. Tingene går lidt i ring. Jeg vil helst ikke have det til at blive en blog, som i princippet gentager sig selv, og det har der været lidt tendens til på det sidste. Hvor mange gange kan man skrive om at tage i byen og/eller forelske sig? Oveni er der en del af de sidste indlæg, som er blevet lidt for “meta”, hvor jeg har blogget om bloggen. Sandheden er at bloggen kvalitetsmæssigt peakede for længe siden.

Den slags blog gider jeg ikke selv læse, og jeg vil ikke gå på kompromis med hvad jeg kan stå inde for.

Selvom jeg selvfølgelig har haft en base fra den gamle blog af folk som gad at læse mine navlebeskuende indlæg, så har det alligevel været sjovt at følge bloggens udbredelse. Den blev ganske vidst ikke så udbredt som den første blog, og det havde måske også været lidt meget at kræve. Det var nu heller ikke et mål i sig selv. Målet for – formålet med – bloggen har været at sætte ord på nogle ting, som lå mig på sinde. At få det nedfældet, få det ud. Kald det terapi, whatever. Nu er “terapi”-delen afløst en grublen over hvad jeg mon skal skrive, og forholdet mellem om jeg blogger for mig selv eller for andre, er blevet for skævt.

Jeg har skrevet 169 indlæg over 8 måneder, og mange indlæg er forholdsvis lange, så der er også lagt meget indhold, hjerteblod og Kasper på denne blog. Der har i skrivende stund været 1.911 kommentarer, hvilket jo selvfølgelig har været en del af omdrejningspunktet. Det er fedt og sjovt at få folks respons. Alle de små anekdoter og sammenligninger som folk har fortalt om i kommentarfeltet. Det er fedt at vide at man ikke er alene derude. Alle de små rygklap er fantastiske! Alle nyrestødene som giver én noget at tænke over, kan være med til at udvikle én. Og selvfølgelig alle “ikke-rygklapperne” som kører i tomgang i deres tilgang, og som kan være med til at afvikle én.

Men hold nu fast, det har været sjovt! Jeg har virkelig nydt og hygget mig med det. Og jeg er jer evigt taknemmelig for at I har ville bruge jeres dyrebare tid på mig! Hvordan man end vender og drejer det, så er det et privilegium at folk gider at investere tid i én, og det har jeg ikke taget for givet.

Skuffelser? Jah. Jeg forstår ikke hvorfor Woman ikke har ringet?! Og jeg forstår ikke hvorfor min PIK-O-METER facebook applikation ikke er blevet en større succes!

Hvad så nu? Jamen jeg går et par travle måneder i møde. Jeg skal have solgt min lejlighed og købt en ny, og allerede dér ligger der vist et par mandetimer. Jeg skal ud at flyve, det kommer også til at kræve en del af mig. Så skal jeg se mere til mine venner, jeg skal læse nogle flere bøger og se lidt mere tv(!). Jeg kan mærke at jeg også skal begynde at spille poker igen (jeg søger i øvrigt en pokercoach, anyone?), fordi jeg er vild med det mentale aspekt i spillet. Og så er der jo sommer, så jeg skal ud i det blå og nyde livet.

Jeg kommer til at forsætte med at mikroblogge på min Twitter, så hvis du er til den slags kan du fortsat følge mig der. Jeg lukker ikke “like”-siden på Facebook lige med det samme, jeg overvejer stadig stærkt at indkalde til en fælles bytur et sted i KBH i løbet af sommeren, så hold øje med et opslag dér. Det bliver ikke et “Kasper dater…”-event, tværtimod, så duk ikke op med dette for øje. Det bliver “bare” en samling af mennesker, som bare vil have en sjov aften i byen, og måske udvide netværket lidt.

Ellers vil jeg afslutningsvis opfordre folk til at tilmelde sig nyhedsbrevet ude i højre side. Bliver der nogensinde en kapster3, får du nemlig en mail derfra. Jeg vil dog allerede nu advare om, at mine forhåbninger for indholdet af en eventuel ny blog, bliver noget selvcentreret bavl med udgangspunkt i et liv som far/reservefar og mand til verdens dejligste kvinde.

Credits: Tak til alle læsere!! Tak til alle kommentatorer. Tak til alle “likers” på Facebook. Tak til min coach. Tak til Den Provinsialske Engel, og tak til alle ekskærester i det hele taget, der er altid dejligt meget blogmateriale dér. Tak til alle venner, familiemedlemmer, bekendte og kollegaer som har fulgt med. Tak til Bjørncé for at være verdens bedste sidekick! Tak til SH, til AB, til Lizzie for at levere materiale. Tak til fanformand mbm. Tak til Liam O’Connor for at være en inspiration. Tak til Stayhard for at sponsorere en feature, som vi desværre ikke nåede at skubbe i søen. – Og så har jeg sikkert stadig glemt nogen, undskyld!

1 love,
Kasper D. Jensen