2010
Denne måneds kikkæreste er ligesom i sidste måned også blondine, hvilket udgør en smagsmæssig tilfældighed. Jeg har været inde på det før, at jeg ikke er til en bestemt type af kvinder, og jeg har således både blondiner og brunetter i min historik. Tynde-tykke, høje-lave, store bryster-små bryster, lille røv-stor røv, yngre end mig-ældre end mig osv. En anden måde at betragte det på, er selvfølgelig at samle det hele under “anything goes”, men så nemt er det jo desværre heller ikke. Det er jo noget med den berømte kemi og en slags “it”-faktor, men jeg har dog som tidligere nævnt noget med høje kvinder. Det fungerer typisk ikke så godt.
Denne måneds kikkæreste er som sagt blondine. Og så er hun ung, hun fyldte 19 år i januar måned. Og så kan man diskutere om jeg er for gammel til at synes at hun er lækker – jeg spurgte faktisk på Twitter for ikke så lang tid siden, og fik svar i både ja og nej-kategorien. Det er et svært emne, og det vil for altid skille vandene. For hvis jeg på den ene måde sagde at hun ikke var lækker, så ville de fleste fyre mene at jeg lyver, og hvis jeg omvendt sagde at hun var lækker, ville de fleste (af de for mig jævnældrende) kvinder synes jeg var for meget.
Men hun ER lækker. Hun kalder sig Pixie Lott, og er en ung, succesfuld engelsk singer/songwriter i pop-kategorien. Hun har et afsindigt smittende smil, med en sand perlerække af hvide tænder. Og så er der noget med den måde hun bevæger sig på i nogle af sine musikvideoer, som er utrolig feminint og sexet. Så er hun oveni det hele udstyret med et par guddommelige stænger, som i min optik er hendes varemærke, sammen med smilet. Det undrer ingen at hun bliver brugt som model – til trods for hendes, i den sammenhæng, ringe højde (ca 170 cm). Hun er efter sigende også et slags modeikon, og har sit eget tøjmærke.
Hvis jeg skulle komme med en negativ ytring, kan det være at hun måske til tider ses med lidt meget makeup omkring øjnene – af den slags hvor man tænker for sig selv “gud vide hvad jeg vågner op til i morgen?”.
Det var svært at finde et godt billede, hvor både smilet og stængerne er i spil, så nedenstående er alt hvad jeg kan klare i første omgang. Men som med de andre kikkærester, kan jeg kun anbefale at tage en tur i Googles billedesøgning.

Indledningsvis skrev jeg at det var en smagsmæssig tilfældighed at maj måneds kikkæreste igen var blondine. Men helt nogen tilfældighed er valget af Pixie Lott ikke. Hun lægger nemlig op til det næste indlæg, som kommer til at handle om da jeg sidste sommer havde en blondine på besøg hjemme hos mig, til champagne og M&Ms. Hun var 10 år yngre end mig, hun var måske/måske ikke millionærarving, og hun var lækker. Og jeg måtte bede hende om at tage hjem. Stay tuned.

Ha! Hende har jeg givet en ordentlig krammer og været pinlig overfor. Undskyld.
Du er da nødt til at fortælle mere!
Pixie me a Lot, please!
Næe tak giv mig Tina Dicoh Danielsen i stedet for.
Jeg er tosset med den cliffhanger, Kasper! “Og jeg måtte bede hende om at tage hjem..”
Endless opportunities.. Hun drak sig sanseløst beruset. DU drak dig sanseløst beruset. Du fik kolde fødder fordi hun var for ung… Mulighederne er næsten uendelige, og jeg glæder mig til at læse mere!
whoa spændende!
Bevares, hver sin smag, men hun ligner altså din vens irriterende lillesøster. Plus at hun stjæler hele sit look fra Catherine Deneuve, se selv: http://www.google.com/images?um=1&hl=da&tbs=isch%3A1&sa=1&q=Catherine+Deneuve&aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=
Næh, så hellere originalen.
Kåre: fedt du fremhæver en moden kvinde, me like :)
Og så lidt off topic, sorry Kapster, men finder det lidt tankevækkende at du afskriver høje kvinder. Begrænser du dig så ikke i din søgen? Prøver selv at se mulighederne fremfor begrænsningerne når jeg dater. Og det er i øvrigt skuffende for os høje kvinder, at mange mænd ikke vil/tør flirte, date og i det hele taget komme hen og snakke med os langbenede. Så føler man sig omend endnu mere kikset og mindre feminin end man i forvejen har følt gennem hele opvæksten, fordi man var højere end drengene i klassen.
Hilsen hende på 181 cm (med mange veninder på 178+)
@Marianne: Jeg er single og 190… har du et katalog med princesserne på 178+ og dig selv?
@Kåre og Kapsel: Jeg har været kikkæreste med DOMINO VITALI (= DOMINO DERVAL), siden jeg så Thunderball første gang. Klik:
http://en.wikipedia.org/wiki/Domino_Vitali
(Nej, jeg mener ikke den senere Domino Petachi spillet af Kim B)
Se særligt Domino på billedet fra stranden, hvor 007 fortæller hende, at hendes bror er død… eller se filmen.
For ikke at blive belastet med tanken om, at Claudine er blevet ældre, siden hun spillede den rolle, så er jeg kæreste med rollen i filmen og ikke med skuespilleren.
God weekend.
@kåre: lidt søgt sammenligning :)
@marianne s: Du kommer ikke til at bryde dig om mit seneste indlæg :) Sorry, men kan jo ikke please alle…. som udgangspunkt er det ikke et turnoff for mig med høje kvinder. Jeg synes ikke selv at jeg er afgrænset i min søgen, og har i det hele taget svært ved at kategorisere ting på den måde. Som sagt mange gange før, er det en kombination af mange ting, som gør dét for mig.
@achmed: Kender godt det der med at fryse tid og sted for en bestemt rolle :) Jeg er f.eks. et sted citeret for at sige at jeg godt gad at knalde Sophia Loren, men kun ud fra hendes tidligere storhedstid.