2009
Det er en forunderlig verden. For en under en uge siden mødte jeg en psykologstuderende, som jeg også synes var spændende – som også var taget. Det er lidt mere end jeg orker at tage ind lige nu. Hvorfor skal jeg altid gøre det så besværligt for mig selv? Hvorfor vælger jeg konsekvent altid dem, hvor der skal kæmpes for gevinsten? Står jeg altid med ryggen til dem der kigger på mig? Der er i virkeligheden nok at tage fat på for en psykolog/-studerende. Jeg er en fucking case.
Lige nu har jeg to valg. Jeg kan bare lade som ingenting. Ignorere at jeg for første gang i årevis har mærket noget i maven. Så kommer jeg stensikkert aldrig til at møde hende igen. Vores eneste fælles relation er svag, og lægger ikke op til at vi nogensinde møder hinanden, medmindre tilfældighederne vil råde over det. Hun er ikke på Facebook, og jeg kender kun hendes fornavn. Og der er andre derude der kan give fornemmelser i maven. Eller også kan jeg ønske at jeg vil se hende igen, og gøre noget ved det. Jeg vakler lidt. Jeg ved at det sidste ikke er en holdbar vej, for selvom jeg før har kastet mig ud fra tinderne og opdaget at faldskærmen nok skal slå ud, så er det alligevel en lang nedstigning. Men udsigten kan nogle gange bare være så fantastisk.
Der er noget moralsk her. Fornylig forsøgte jeg sammen med en veninde at kortlægge hvad de moralske spilleregler egentlig er, når det kommer til det her med at forsøge sig med folk der har en kæreste i forvejen. Vi blev enige om at der ikke kan laves regler for det. Alt afhænger af situationen, man kan ikke generalisere over dette emne. I tilfældet med den psykologstuderende fra starten af ugen, så var det egentlig meget enkelt. Jeg mødte hendes kæreste ved samme lejlighed, og fandt ham meget sympatisk, og så er det et no-go. Samtidig har jeg en stærk relation til den som udgør min og den psykologstuderendes fælles veninde, og derfor er det også et no-go, da det ellers kan blive noget rod for hende. I sådan et tilfælde noterer man sig bare at hun er sød på den store bruttoliste, i kolonnen under “no-go”.
Som sagt er jeg vaklende med psykologen fra i fredags. Jeg ved ikke hvilken kolonne hun tilhører. Det moralske er minimeret til at jeg ikke føler jeg skylder nogen noget. Eller er jeg en skurk nu? For ham-den-anden er jo mig. Han har måske brugt uger, måneder, år på at lande hende, og nu står jeg der med min charme og sjove bemærkninger, og mine store brune øjne. Svin? Jah. Men jeg vil se hende igen. Jeg vil mærke den følelse igen. Jeg vil have at hun rækker ind under huden på mig, demaskerer mig. Jeg kan mærke at jeg vil lukke hende ind, jeg forstår ikke hvad det er, jeg har kun været sammen med kvinden i 2 timer, men jeg føler jeg sidder efter midnat med Askepots glassko, med en krop fyldt med begær og lyst til udforskning. Ligger hun mon også søvnløs, og kigger ud i mørket, fra deres dobbeltseng, og tænker på mig? Eller er det hele bare noget jeg forestiller mig?
Eller er jeg bare et løbsk godstog, fyldt med følelser og projicering? Hvad hvis jeg synes hun er kedelig, når jeg har erobret hende? Jeg ved godt at jeg tegner et billede af en håbløs kapster, men jeg kan godt være farlig. Hvad hvis jeg bare bliver vild med hende, fordi det er et dejlig ukompliceret sted at have mine følelser parkeret? Hvad hvis jeg løber i den modsatte retning, når hun har skreget mit navn i sengen?
Uh. Spændende, hva? Naah, ik helt vel… tror bare jeg glemmer hende, og ser et afsnit af Forbrydelsen.
Gør det til en vane at et af de 3 første emner i taler om er om hun er alene. Det kan gøres pÃ¥ mange listige mÃ¥der. Ãv dig!
Ja, god idé :) tak
Er du Vimmersvej hvor de aeggestokke kradser paa en hidtil uhoert episk skala!
Pas paa med at rende efter andre maends kvinder. Det er maaske ikke altid daarlig stil, men du risikerer at faa en traesko i masken, hvis du charmerer daadyret paa Craisy Daisy i Groennegade.
Hvor intet vover, intet vinder… Eller et eller andet mindre tacky! Den er svær med det ikke-manifesterede etiske regelsæt. Jeg har pt to veninder, der flimrer med mandlige a-hole’s, der har en barm pÃ¥ den anden side. Og det er her filmen knækker og regelsættet banker i neon for mig. For et er at sige til en pige, at hun er sød og at hun kryber ind, hvor kun fÃ¥ andre har kunne klemme sig ind. Noget helt andet er nÃ¥r hun ikke kun høfligt modtager komplimentet med kyshÃ¥nd, men hopper direkte ned i det man kalder utroskab, vel vidende at den anden halvdel lever i forholdet uden kendskab til “sidegevinster”. SÃ¥ længe det ikke er metoder som disse du mestrer, men ren og skær charmørstil og du fÃ¥r pigen, handler du i min terminologi ikke ulovligt. Og smider du hende ud kort tid efter, er den heller ikke gal. Det er jo være hendes beslutning at skifte hr. kæreste ud med dig.
@rikke: jeg forstÃ¥r din pointe. Men er alligevel lidt i tvivl om hvor jeg stÃ¥r ifht. min etik og moral. Tror egentlig jeg bare floater along, og lader være med – eller forsøger ihvertfald pÃ¥ det – at skabe nogen udvikling selv.
@ras: craizy daisy i grønnegade – det er jo i Næstved?! Der fÃ¥r man sgu da en træsko i masken for langt mindre. Er den ikke nærmest et obligatorisk indslag i enhver bytur i Næstved, uanset hvor man befinder sig og om der er kvinder indblandet?