kapster2.dk

Ovenstående er et diagram over mit døgn fra lørdag morgen til søndag morgen. På den vandrette akse har vi tid, på den lodrette akse har vi en samlet betegnelse for selvrespekt, overskud, stolthed og følelsen af at være glad for hvad livet byder én, på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er toppen af fedhed.

Noter til diagram:
Kl. lidt i 7 lørdag morgen vågner jeg. Gik forholdsvist tidligt i seng aftenen inden, og vågnede sådan lidt halvspændt. Og lå og gjorde mig tanker om den forestående date, og dagen som helhed. Beslutter mig for at blogge om det, også ligeså meget for at få det hele lidt på afstand. Kvart over 8 er jeg på vej op i træningscenteret, hvor jeg giver den alt hvad den kan trække. Kommer hjem igen ved 10-tiden, meget øm i kroppen på den gode måde, og meget afslappet. Spiser et fornuftigt morgenmåltid, og har indtil flere interessante snakke med folk på Messenger, hvor jeg får en masse gode råd omkring daten, faktisk indtil et niveau hvor jeg føler at jeg ikke kan tage mere ind nu, for ellers bliver jeg bare nervøs.

Kl. 12 starter den sidste grooming inden daten, som primært består af et dejligt langt bad og en tæt barbering. Tøjet er valgt i forvejen, men skal findes frem. Jeans, en grå v-hals sweatshirt. Enkelt og ligetil. Og er egentlig selv tilfreds. Hører lidt musik og slapper lidt af, inden jeg trækker i hvide sneakers og den store Goosejakke – vi skal jo ud at gå. Jeg tager cyklen ind mod Kgs. Nytorv, og selvom det føles rigtig koldt, brager solen ned fra en fuldstændig klar himmel. Jeg smiler for mig selv.

Kl. 13.28 står jeg på Kgs. Nytorv. Min date kommer de famøse 5-6 minutter for sent. Hun vinker og smiler til mig fra den anden side af vejen, inden den grønne mand i lyskrydset lader hende komme over til mig. Hun er smukkere end jeg husker, og mindet om hendes smil får mig til at smile mens jeg skriver disse ord. Jeg giver hende et knus, selvom jeg har lyst til at kysse hende. Jeg har nemlig fået at vide af veninde at selvom vi kyssede sidst vi så hinanden, så er vi kun på knus nu. En regel jeg ikke helt forstår, men respekterer, selvom det føles ærgeligt at starte helt forfra.

Vi går ind på en café og bestiller en latte og en the to-go, og fortsætter vores færd op til Kongens Have, mens vi småsludrer om alt muligt. Jeg glemmer alt om hvor vi er, og de andre mennesker der er omkring os, jeg har kun mit fokus på hende og jeg. Kongens Have viser sig halvt ufremkommelig, med mudrede og tilsneede stier, men vi krydser den diagonalt, og ender oppe på trappen til Statens Museum For Kunst. Hvor der er læ og masser af sol. Og her sidder vi så i halvanden times tid, mens vi snakker om alt mellem himmel og jord. Jeg hygger mig. Jeg nyder hende, jeg nyder solen, jeg nyder situationen. Jeg slapper af, og jeg er vild med den virkning hun har på mig. Flere gange sidder hun med lukkede øjne og tager imod solens stråler, mens jeg kigger på hendes bløde læber, og drømmer om at have modet til at læne mig frem og kysse dem. Kysse hende. Hun er dejlig. Vi griner meget. Og jeg tænker at det her virkelig kunne være starten på noget rigtig godt.

Solen går på hæld, og vi går gennem Kongens Have tilbage til vores cykler. Jeg har stadig lyst til at kysse hende, men det bliver istedet til et knus mere, inden vi tager afsked, og er enige om at prøve at finde hinanden i byen om natten.

Jeg cykler hjem til mig selv ved 16-tiden, med en lidt blandet følelse. Jeg synes hun er helt fantastisk, men begynder alligevel at tvivle på om jeg fik vist mig fra min bedste side. Snakkede jeg for meget? Var jeg for smart? Var jeg for arrogant? Hvorfor kyssede jeg hende ikke? Men bliver enig med mig selv om at jorden er gødet til senere, og glæder mig helt vildt til at se hende om aftenen. Jeg har helt ondt i maven, på den gode måde.

Jeg slapper af hjemme med årets første SAS Liga kamp i baggrunden, og god musik på anlægget. Lægger rent sengetøj på, for man ved da aldrig. Aflægger rapport til venner og veninder omkring date. Og grooming part II starter ved 19-tiden, stryger skjorte og er egentlig godt tilfreds for anden gang den dag.

Mødes med drengene på Borgerkroen, og rafler i nogle timer. Jeg gør en okay indsats, og jeg hygger mig – og jeg glæder mig meget til at se min date senere. Vi stikker af da Borgerkroens ansatte pludselig starter et impulsivt speeddating-event for deres gæster, og hvis man har været på Borgerkroen vil man vide hvorfor man ikke har lyst til at lege den slags russisk datingroulette.

Efter et par pitstops efter energidrik og shots ender vi på 1105 omkring midnat, og sommerfuglene i maven kæmper om kap med et efterhånden betragteligt indtag af alkohol.

Kl. 1 kommer SMS’en så. Og jeg vil bare gerne hjem. Jeg gider ik rigtig være der mere, vil bare hjem i min seng. Drengene insisterer på at jeg bliver. Og at det eneste rigtige for mig er at drikke mig ned. Sådan diskuterer vi lidt frem og tilbage. En af drengene siger at han har gang i en lækker svensk pige, og at hun siger at hun har 2 veninder med, og at det kan blive rigtig hot. Jeg gider ik rigtig, jeg vil have min date tilbage. Jeg forstår ikke hvad der pludselig skete, vi havde jo haft det godt. Maybe she was just not that into me. Men nærmer mig en ligegyldighed overfor det hele, så 3 svenske piger er måske den rigtige kur.

1105 er ved at lukke, og vi aftaler at tage ud til Kødbyen for at finde en ny fest. Vennen får besked på at få de 3 svenske piger med ud, og vi andre drenge står udenfor og venter. Symbolsk for hele min nat viser det sig at de 2 veninder som den svenske pige talte om ikke var veninder, men venner – og pludselig står der en svensk pige og 2 svenske fyre og vil med ud til Kødbyen. Vi ender med at stikke af, og kaste os ind i en taxa uden Sverige. Jeg savner min date.

Kl. 2 står vi cirka i en time i kø ude foran baren Jolene. I cirka 10 graders frost. Det var rigtig sjovt, og grobunden for den feber jeg har i skrivende stund blev lagt. Jeg står og forbander det hele væk, og føler mig for gammel til det her. Og jeg savner min date!

Kl. 3 kommer vi endelig ind i en alt for tætpakket bar. Mange søde piger, men jeg kan kun tænke på min date. Jeg får flere shots og øl, og derouten er for alvor ved at tage fart.

Kl. 4 lukker Jolene. I de sidste krampetrækninger lykkedes det mig fuldstændigt absurd uhørt at få en italiensk skønheds telefonnummer, i en slags trodsreaktion. Alessandra! Slap nu af, et sexet navn. Udvekslingsstuderende, dansk arkitektur, med fantastisk engelsk med italiensk accent. Det føles som en kvart sejr, og et lille plaster på såret.

Kl. 4.15 kaster jeg det sidste stolthed overbord, da jeg i stedet for bare at tage hjem med Alessandras nummer og ringe til hende mandag, i flere omgange spørger om hun ikke vil med ind på en bar i indre By. Den allersidste selvrespekt mistes da jeg et kvarter senere sender hende adressen på baren, “in case you change your mind”. Har sjovt nok ikke hørt noget fra hende.

Kl. 5.15 indtages en “Jon Dahl” på stam-kl.5-pizzeria. Savner min date.

Kl. 5.45 cykler jeg hjem igennem minus 10 graders kulde, og bogstaveligt talt bander af himlen. Af skæbnen. Af livet.

Kl. 6 kommer jeg hjem, og kan høre at naboerne knalder. Og skulle der være bare en lille rest af den der stolthed, anstændighed, selvrespekt og almindelig takt, så bliver den ihvertfald totalt tilsidesat da jeg i 3-4 minutter står med øret mast fladt mod væggen, for at snage så meget som muligt, for at finde ud af hvor kinky de egentlig er.

Relaterede indlæg:

1. Emne: VS: VS: VS: Date Dato: Fri, 9 Oct 2009 12:32:21 Fra: “Kasper D. Jensen” <kapster3000@hotmail.com> Til:...
2. Er vi på date?? “Er vi på date??”, sagde hun med et smil, kort efter at...
3. Projekt “De Uskrevne Regler”, opsamling Beklager at bloggen var nede hele dagen i går – denne gang...