2010
Jeg har en veninde, som har en teori om at hvis du har 2 fyre som er helt ens i udseende og væremåde, og fyr1 har et job i en bank, og fyr2 har en motorcykel, så vil fyr2 løbe med langt de fleste piger. Et billede på at kvinder ofte kan være draget af den farlige fyr, den barske fyr, den mystiske fyr eller den uopnåelige fyr. Det er efterhånden nogle år siden at hun introducerede teorien, og siden har den type fyr blot været omtalt som “motorcyklen”, når vi havde brug for et prædikat i en samtale.
Indrømmet, kvinder har også nogle arketypiske pendanter, som vi fyre løber efter – men det er en anden historie.
Jeg har altid set mig selv som alt andet end en motorcykel. Jeg er Average Joe, ligger måske lidt over index 100 på sødheds-skalaen, og har vel også en okay humor. Men har ingen tatoveringer, ingen store overarme, ingen Audi TT indregistreret i Sverige, ingen timeshare lejlighed i Cannes eller lommen fuld af telefonnumre når jeg kommer hjem fra bytur. Jeg har budgetkonto, en japansk minibil og haft et vildt år hvis jeg har været syd for grænsen bare én gang – både i geografisk forstand og i overført betydning.
De søde fyre vinder aldrig. Jeg har læst i Singletons nye bog (nu er jeg ikke helt færdig med den endnu, men vil stadig varmt anbefale den, ikke bare fordi jeg kender hende, men fordi jeg helt oprigtigt synes den er rigtig god) om en fyr der havde fået arrangeret en ret vild date med hende, som jeg troede ville sælge hende totalt – men fyren var alt for sød efter Singletons smag, og røg dermed ud med det badevand, som kunne være vand på min mølle.
Men efterhånden har jeg fået et lidt mere nuanceret billede af det her med motorcykler og Average Joes. For selvom der helt generelt selvfølgelig er noget om at de her fyre nok samler lidt mere op end gennemsnittet, så tror jeg ikke det hele er så sort-hvidt. De seneste par måneder har jeg opdaget at Average Joes sagtens kan være motorcykler for andre. Selvfølgelig får jeg ikke tatoveringer eller store overarme overnight, men jeg kan sagtens opfattes lidt farlig og mystisk, under de rette betingelser. Det er slet ikke noget jeg er bevidst om før bagefter, oftest er det fordi jeg har følt mig lidt usikker eller tøvende. Hvilket jo i øvrigt bør være en lektie til mig selv, når det foregår med omvendte fortegn.
Alle de her teser som findes indenfor singleliv, hvor begreber som motorcykler og Average Joes indgår, reducerer desværre også det hele til et spil. Og det behøver ikke at være sådan, slet ikke hvis man mødes med nogenlunde åbent sind, og måske ikke tænker så meget over op og ned. Jeg har sagt det før, men det jeg higer efter, er der hvor det bare klikker. Hvor spilleregler som “hmm, nu har jeg ikke sms’et i tre timer, så nu må jeg godt igen” ikke eksisterer, hvor det egentlig bare føles naturligt, og ligetil. Ingen spil. Ingen fordækte kort, ingen jokere, ingen trumf. Bare et steady flow. Alt med måde, selvfølgelig, og når vi først er forbi “skal vi se hinanden?”-stadiet tages der jo så nogle helt andre æsker ned fra spilhylden.
Den tid, den sorg.
Ååh ja, hvis det bare var så let – altså at opleve det berømte ‘klik’. Tror du ikke det skal være sådan, at man skal sidde og svede i håndfladerne og godt og grundigt udover tastaturet på mobilen både før, under og efter sms’en frem og tilbage?
Det tror jeg. Ellers bliver det sgu også for kedeligt. Og det er sagt fra én, der nærmest slog op med den gamle kæreste for at opleve det dér håndsved på ny.
Jo, men det ene udelukker ikke det andet, i min bog – det bliver bare en anden slags håndsved. Det bliver den der følelse af at det hele balancerer på en knivsæg, og at det hele er så skrøbeligt. For lige pludselig svarer hun ikke, og skriver at hun tager i byen med nogle venner, og hvad nu.
Jeg snakker ikke om et klik, og så kører det hele i en rille uden bump på vejen. Det er jo stadig de store følelser vi taler om, det er ikke “nå, hun er sgu meget fin, og vi har det jo hyggeligt, og om lidt skal vi giftes” jeg mener. Måske er det rigtige ord i virkeligheden ikke klik, men mavefornemmelse?
Det er sjældent at jeg kommenterer 2 gange i træk, men det er jo også et lidt svært emne sådan at definere :)
Og jeg er vist heller ikke så god til at formidle hvad det er jeg mener med det der “klik”. Nogle gange kan den der håndsved være negativt ladet, og følelsen af at have ondt i maven handler om at kæmpe for at få det hele til at blive positivt, der hvor det er rart. Og andre gange er håndsveden positivt ladet og det føles som udgangspunkt rart, og man kæmper for at holde den positiv. Jeg synes ingen af de scenarier er kedelige, og der er plads til store følelser begge steder – der er bare én af dem, som er sjovere end den anden :)
Nu bliver jeg så nødt til at sige, at du skal skrive et nyt indlæg om den “kvindelige motorcykel” – for jeg ved lige præcis hvad du mener med den mandlige version.
Snakkede så sent som her til aften med veninderne om to fyre, jeg snakker med lige pt. Den ene er revisor, den anden er soldat… Soldaten ligner en, der nedlægger piger på stribe – revisoren er pæn, måske lidt for pæn. Sjovt nok heppede flertallet af veninderne på revisoren (dem med kærester) og den ene singleveninde heppede på soldaten. Jeg tror også selv jeg er mest nysgerrig på soldaten. Så arketypisk!
Kasper, nu er det jo ikke altid, man får sagt det hele i én kommentar (eller sms eller whatever).
Det kan bestemt være en sjov og særlig oplevelse, når det kilder i maven, ligesom det kan være ækelt på måden, som når man står ud af rutsjebanen og skal knække sig. Og apropos rutsjebanen, så snakker du jo om, at du gerne vil være fri for alle de games, der er, når man indleder et forhold – eller bare skal på date – med en ny.
Jeg tror, alle ville ønske, de kunne springe frem til det, hvor tillid og kærlighed er opbygget og man bare kan slappe af. Men det skal man jo først vise sig at være fortjent til.
Du har ret! :)
@mebster: Indlæg om kvindelige arketyper er noteret ;)
Jeg vil altså stadig holde på, at man godt kan starte et forhold uden at spille spil – OG at det kun er en fordel.
Og helt ærligt, når man er over de 30, har man så “råd” til at spille af de spil der?
hvis det først kommer til overvejelser om regler, så er løbet kørt for andet end tilfældig sex.
@frøkenen & morfar: Alle har mere eller mindre bevidste regler, som de følger. Alt fra: “Ej, jeg kan ikke ringe kl 2 om natten og fortælle ham at jeg ligger søvnløs og tænker på ham” over “Det går nok ikke at jeg fortæller hende at jeg fantaserer om sex med hendes søster” til “Det er nok bedst at jeg ikke svarer mere i dag”. Vi har alle sammen regler for hvordan vi lever vores liv – og så er der alle vores tillærte tankemønstre, som kan være mere eller mindre gavnlige.
Der er bare nogle ting der hjælper til med, at opretholde spændingen og interessen i et andet menneske – og så er der bestemt også nogle ting, der dræber selv samme spænding og interesse meget meget hurtigt (også selvom man basalt set er et cool menneske).
Sammenlign det med at skrive. Der er bare nogle regler for hvordan man fanger folks interesse og opbygger en spændende historie. Er løbet kørt for en forfatter, der sætter sig ind i disse “regler”for opbygning af en god historie, fordi han ikke sælger nok bøger? Næh, sandsynligvis vil forfatteren sælge flere bøger og på et eller andet tidspunkt havde integreret disse “regler” i sin skrivestil, så de til sidst slet ikke er særligt bevidste.
Det er ikke at spille et spil bare fordi man bevidst forsøger at ændre lidt på udfaldet af et eller andet – om man er forfatter, chef, pædagog, forfører eller bare søger kærligheden. Tag styringen i dit liv i stedet for at gå rundt og håbe på lykken ved en tilfældighed.
Jeg vil nærmere sige at man da skulle være en idiot hvis man ikke gør noget ved det og prøvet noget nyt. Jeg synes ærligt talt også, at det er totalt tåbeligt og arrogant, at rygklappe og sige: “Nårh hvor er det synd for dig. Men bare fortsæt som du plejer, for selvom det går jo ad helvede til, så skal det nok blive bedre selvom du ikke gør noget anderledes”. Det svarer til at sig til en lorteforfatter, at han nok skal få udgivet sit store gennembrud af en bestseller en dag ved en tilfældighed.
@Thomas Resen: Uanset hvordan du vender og drejer den, hænger det at finde en man klikker med, altså sammen med held og tilfælde. For du tage alle dine regler og dine smarte scorebemærkninger med i byen, men hvis pigen ikke tænder på dig, vil de ting du fyrer af til hende, kun få dig til at frastøde hende endnu mere. Hvis hun tænder på dig, er det jo op til hendes personlighed, om hun også tænder på dine scorebemærkninger og tricks. Du kan ikke tale dig til en gnist.
Men du kan regne med, at hvis pigen og du har klikket, kan din første sætning til hende være: “skal vi gå hjem til mig?” og hun vil svare ja, uden på nogen måde at synes du er klam, blive fornærmet eller i den dur. Der er nemlig kilometer lang forskel på, når det slår klik, (som i love at first sight) og det ‘at være vild med’. Tro mig, jeg har prøvet begge dele. Hvis du klikker med en, tages spillene af bordet, for I vil begge KUN være sammen med den anden. Hele tiden. Sådan som det jo skal og bør være. Og nej, ikke kun i starten.
Og jeg synes faktisk der er riiiimelig langt fra at spille spil, til at sige at man tænder på hendes/hans søster!! Det er jo noget helt andet. Det jeg siger, er ikke, at du skal fortælle dine inderste tanker, jeg taler kun iforhold til at score, at seal’e the deal, så I bliver kærester, hvor jeg mener, at i stedet for at lade være med at ringe, fordi ‘reglerne’ siger, at det kan man ikke så hurtigt efter man allerede har snakket, så ring! Hvis modtageren af telefonopkaldet i den anden ende og du klikker, er der ikke noget underligt i det. For der er ikke noget I begge hellere vil, end at snakke sammen.
Og så modsiger altså også dig selv. Du skriver: at der er nogle spil vi alle følger, og sammenligner det med en forfatter, der ikke tænker uden for forfatterboksen efter ‘if it ain’t broke, don’t fix it sangen. Dernæst skriver du: “Jeg vil nærmere sige at man da skulle være en idiot hvis man ikke gør noget ved det og prøvet noget nyt”. Jeg synes faktisk det er rimelig originalt, (eller i hvert fald i den grad tid til en comeback), at folk er ærlige overfor hinanden. Hvorfor skal man lade som om, man ikke er interesseret og tælle timer/dage, til ‘reglerne’ tillader at man sms’er eller ringer igen? I virkeligheden er det da totalt barnligt? Er det ikke meget mere tag-tyren-ved-hornene-jeg er min egen lykkes smed-agtigt, (som du jo efterlyser),at direkte sige: “jeg er så pikkevild med dig, at jeg ikke kunne lade være med at ringe. Jeg tænker på dig hele tiden, og jeg kan slet ikke få armene ned!. Du er super fantastisk!”. Det er da præcis “at gøre noget ved det”. Men du sidder derhjemme med dine regler og tænker: “FUCK hvor er jeg vild med hende. Lad os se, i dag er det.. mandag? Jeg ringer til hende på torsdag. Hun skal jo endelig ikke tro, at jeg er vild med hende”. Det er fandme ikke særligt være-din-egen-lykkes-smed-agtigt!! Næ du; det er – bum -, tre dage spildt, hvor du kunne have kysset, krammet og knaldet for fuld skrue. Eller bare siddet og kigget hende ind i hendes store brune. Alt efter hvordan “det klikkende par” er som (netop) par.
I heart frøkenen
@frøkenen: Hvis det at man “klikker” kun hænger sammen med held og tilfældigheder, er din påstand samtidig at ingen kan lære, at blive bedre til at score og sætte sig selv i en position hvor man har langt større mulighed for, at “klikke” sammen med andre mennesker. Det forholder sig bare ikke sådan, for man kan rent faktisk gøre rigtigt rigtigt meget for, at blive mere attraktiv i det modsatte køns øjne (eller i det mindste ikke fucke op). Derved har man langt større mulighed for at nå til “klikket”.
Præcis ligesom hvis man er en dårlig forfatter kan man gøre sine historier mere fangende og interessante så folk rent faktisk også gider læse den spændende slutning (“klikket”).
Hvis du satte dig bare en smule ind i hvordan tiltrækning fungerer ville du også vide at “held og tilfældigheder” blot er det samme som “når forholdene for tiltrækning er til stede” – og de forhold kan man godt være bevidst om og derved hjælpe lidt på vej. Også uden at det er “uærligt”.
I.flg din tese er sådan noget som, at kvinder tager pænt tøj på og gør sig image for, at se godt ud slet ikke nødvendigt – for det handler jo bare om “held og tilfældigheder”, ik? Hvorfor render du ikke bare rundt i joggingtøj med uglet hår og ligner en hulekvinde?
Sagen er bare den, at mænd tænder på udseende og kvinder tænder (i højere grad) på kvaliteter. Disse kvaliteter kan man godt øve sig i at få, ligesom kvinder kan gøre sig lækre. Derved skaber man mere optimale “forhold for tiltrækning” og kommer derved tættere på “klikket”.
Jeg ved godt det ikke lyder lige så smuk, som Disneyromantik og “ægte kærlighed” – but don’t shoot the messenger.
@Thomas. Jeg påstår på ingen måde, at det kun har med held og tilfældigheder at gøre, så du behøver ikke at putte ord i munden på mig. Selvfølgelig er man nødt til at gøre noget for at møde andre mennesker. De kommer jo ikke hjem og ringer på din dør. Men held og tilfældigheder er en stor del af det med at møde en man klikker med. For at dresse up, er ikke lig med scoring, og at ikke dresse up, er ikke lig med ikke at score, som du påstår. Selvfølgelig vil hende i den lårkorte få en del flere blikke end hende i de baggy bukser. Det er givet, netop fordi det, som du skriver, forholder sig sådan, at mænd godt kan lide, at kigge på piger der har dullet sig op, og fred være da med det! Jeg synes da ikke det er uærligt at gøre sig pæn når man skal i byen, men det at se lækker ud, er ikke en forudsætning for at klikke med en.
Men tro mig, jeg kunne gå i byen i joggingbukser og uglet hår og stadig score. Du behøver ikke at ynke mine erfaringer med at tiltrække det modsatte køn. Jeg har mit på det tørre.
Men HVIS det var så nemt at planlægge, beregne og udføre det at klikke med en, som du påstår, tror du så, at der ville findes blogs som Kaspers? Eller i det hele taget folk der sukker over ikke at møde kærligheden? Hvorfor er du selv single når du har fundet de vise sten? Det ER jo netop ikke så nemt, for så ville folk jo bare gå ud og klikke løs. Langt de fleste VIL jo netop gerne møde en at dele livet med.
Men du har jo tydeligvis ikke fattet en del af min oprindelige pointe, som jeg vist lige må understrege igen var, at der er kæmpe forskel på at score en eller anden tilfældig i byen, og at klikke med en. Du har åbenbart ikke prøvet det sidste, for så ville du vide hvad jeg snakkede om. Man kan sagtens blive bedre til at score. Hell, det er jo ikke svært! Men igen, score er ikke det samme som at klikke! Uanset hvor god du er til at score, er der langt fra “okay ham her gider jeg godt kysse på resten af aftenen” til “Damn, ham her kan jeg ikke leve uden!” og det sidste er det du tænker, når det klikker. (Og det kan sagtens ske i joggingtøj, min ven). Jeg håber du oplever det en dag. Det under jeg dig sgu! Held og lykke i aften hvis du skal ud…
@ Marlene, tak! :) But why?
Fordi jeg synes, det du skriver er helt rigtigt!!! Og skrevet på en meget forståelig måde – som de fleste (undtagen Thomas Resen) forstår…
PS. Piger kan sagtens score i joggingtøj. Det er faktisk nemmere at score, de dage hvor man kommer lige fra arbejde og ikke har ordnet og dullet sig. Fordi, tror jeg, man er mere sig selv… Ligesom nytårsaften bare aldrig rigtig er så sjov igen, fordi man har haft store forventninger til den i et lille kvartal. Måske er de aftener i joggingtøj, de aftener man rent faktisk møder ham man klikker med, fordi dullet op bare får ret og kravl af mænd på baren til at stå på nakken for at få et stykke med ben med hjem??? Her kan man ikke skelne skidt for kanel. Istedet for den ENE, der synes man er dejlig i joggingbukser – han er jo lagkagen.. Nå men, det var vist ikke så meget det, det handlede om..
Jeg syntes bare, du havde en god pointe. Og jeg kunne godt lide det du skrev.
@Marlene: Jeg må lige hearte dig tilbage. Du opsummerede lige man laaaange kommentar til lige-på-og-hårdt-nemt-at-forstå-9-linier :) Og tak for søde og pæne ord! :)
@frøkenen: Du siger at man ikke kan gøre noget for, at “klikke” bedre med andre mennesker. Det må betyde at du mener, at vi nærmest er “forprogrammeret” med hvem vi kan “klikke” med – altså en slags “klikke med”-determinisme.
Du mener ikke at man kan justere sin adfærd, så man “klikker” bedre med andre mennesker – altså får flere af det modsatte køn til at blive tiltrukket til en.
Har jeg forstået dig korrekt?
@marlene: God pointe med at når man ikke forventer noget, så får man mere. Det har jeg skrevet om flere gange herinde. Problemet er også, at jo mere sexede i har gjort jer, jo flere mænd kommer hen, og jo mere grovsorterer i. I vil også meget gerne have at mænd kan lide jer FOR JER og ikke kun for jeres udseende. Så når en fyr erklærer sin kærlighed for hurtigt (mere eller mindre direkte – den berømte piedestal, som BLIVER subkommunikeret ud af ham), så fortæller han samtidig at det ikke er jer, som personer, men en fantasi om hvem i er (som f.eks kan udfylde hans tomrum, hans seksuelle fantasi osv), han “forelsker” sig i.
Frøkenen; skal vi ikke starte en blog sammen; dig med kæreste, mig uden ;-)
“Lene og Frøkenen” – I LOVE IT! Jeg sætter omgående kryds i “Ja”-boksen.
Hæ! Du skal have en jaforsatanhat, Kap :-)
@Thomas: Nej, du har stadig ikke helt forstået mig, tror jeg. Selvfølgelig kan man gøre noget (og meget endda) for at virke mere attraktiv på det modsatte køn, men IGEN: det er IKKE det samme som at klikke. Man kan være nok så perfekt at se på, dufte helt som man skal, og sige alle de rigtige ting, og alligevel gå hjem, uden at have klikket. I min terminologi er det at klikke ikke det samme som ‘at svinge med’, som – granted – er den mest almindelige måde at definere ordet på. Når jeg siger klikke, mener jeg altoverskyggende opslugethed, betagethed, forelskelse, kemi, kan-ikke-leve-uden-ham/hende, ud-af-det-blå-LOVE-LOVE-LOVE! (Som varer ved!). Netop som man ser i de lyserøde film du også selv har nævnt, og som jeg udfra dine tidligere kommentarer har en fornemmelsen af, at du ikke mener eksisterer, hvorfor jeg også tidligere har postuleret, at du formentlig ikke har prøvet at klikke.
Så lang historie kort: jo du kan sagtens gøre dig mere attraktiv for det modsatte køn, men nej, jeg tror (personligt) ikke, at du kan gøre hverken fra eller til for hvornår og hvordan du klikker. Som jeg allerede har forklaret, tror jeg det handler om timing, ydre og indre omstændigheder, held, og at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Ham jeg klikkede (og stadig klikker med) havde jeg kendt perifert i 5 år inden vi fandt sammen. Jeg havde aldrig i mit liv tænkt på ham på “den” måde. Men en dag var vi ude sammen, da vi så hinanden VAR det love at first sight og total film-agtigt. BANG sagde det! Jeg flyttede ind hos ham 3 uger senere, og vi klikker stadig på livet løs – på 9. år ;)
@Lene, det lyder sgu da meget sjovt! ;D Måske jeg skulle ændre alias til fruen så, da det reelt er det jeg er. Med børn og det hele!
Jeg synes det kunne være fint. Vi kunne kalde den Fruen og eks-Fruen – attraktiv header:-)
He he he! :)
@frøkenen: Du skriver: “Som jeg allerede har forklaret, tror jeg det handler om timing, ydre og indre omstændigheder, held, og at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.”.
Mener du ikke man kan blive bedre til at time? Mener du ikke man kan ændre på de ydre omstændigheder? Mener du ikke man kan ændre på de indre omstændigheder?
At være attraktiv i det modsatte køns øjne er en forudsætning for, “at klikke” med et andet menneske. Det hele starter ved at (mindst) den ene finder den anden attraktiv. Kan man gøre sig mere attraktiv ved, at tilegne sig nogle attraktive kvaliteter, vil man derved øge sine chancer for, at “klikke” betragteligt. Er du enig i det?
@Thomas: jeg tror ikke, at man kan blive bedre til at time at finde den rigtige. Men jo, man kan ændre på ydre og indre omstændigheder (ikke dermed sagt, at det hjælper). Jeg kan godt se hvor du vil hen. Men stadig er det at være f.eks lækker, sjov og sød ikke nok for at klikke. Du kan være grim, usjov og dum og stadig klikke med en anden. Det handler vel i bund og grund om, at der er “et låg til hver gryde”, hvad end man er grim, smuk, høj, lav, tynd, tyk… Men man er nødt til at være samme sted som sit låg, og dét handler om held, timing og omstændigheder.
@frøkenen: Det er fordi det handler om meget andet end, at være “lækker, sjov og sød”. Har du aldrig tænkt over hvorfor der er nogle mænd, der bare svømmer i kvinder, mens andre må nøjes med at blogge om dem? Hvorfor kan nogle klikke med så mange, mens andre stort set aldrig klikker? Er der en skævfordeling af gryder og grydelåg?
@Thomas. Du har stadig ikke forstået, at jeg tolker at klikke på en anden måde end dig. Det du snakker om, er at score. Og der er vi langt hen ad vejen enige i det du siger, og har sagt. Det er nemt nok at score. Det med at klikke, sker måske kun én gang i livet. Hvis man er heldig.
@frøkenen: Skal jeg forstå dig sådan at “klikke” ligger udover forelskelse? Altså et helt nyt begreb, som kun du kender definitionen på? Eller taler vi bare om ren og skær ganske almindelig gammeldags gensidig forelskelse? Jeg taler ikke om at score – eller jo, det gør jeg også, for i definitionen score ligger også, at man kan blive forelsket i hinanden.
Hvem tror du har flest muligheder for at få kvinder til, at blive forelskede: Ham der svømmer i piger og har rigtigt mange piger tiltrukket af sig, eller ham der bare blogger om piger?
Jeg ved ikke rigtigt hvem det er du forsøger, at overbevise om, at man kun klikker med én gennem et helt liv. Måske din mand? Måske dig selv? Guess what.. Hvis din mand og dig gik fra hinanden ville i opleve at “klikke” med andre indenfor en eller anden overskuelig tidshorisont.
Forelskelse/klikke kan opleves igen og igen. Ellers har Kasper (og mange andre) ihvertfald et stort problem – for han har allerede klikket med en og kan derfor lige så godt lade være med at håbe på, at han finder en til han kan klikke med igen(?).
De fleste mennesker har været forelskede mere end én gang i deres liv. Forelskelse er nemlig bare en forholdsvis simpel (videnskabeligt kortlagt) kemisk process i hjernen – og ikke et eller andet hokuspokus som Disney (og du) har fundet på.
Det er også derfor man kan tilegne sig nogle kvaliteter, som kan sætte disse kemiske processer igang hos et andet menneske. Jeg kan nævne mange attraktive egenskaber, som kan være med til at kickstarte sådan en kemisk proces.
Lyder det super uromantisk? Tjah, det kommer an på om man ser det isoleret, eller om man ser det i et større perspektiv. Det ændrer ihvertfald ikke ved de følelser man har når man er forelsket. Det ændrer heller ikke ved det tætte bånd og venskab man (kan) opnå efter forelskelsen er overstået. Det ændrer kun ved opfattelsen af. om man kan hjælpe en forelskelse på vej.
Altså nu synes jeg efterhånden, jeg har forklaret det mange gange og på mange måder, så selv du kan følge med. Men du læser åbenbart ikke hvad jeg skriver, eller også vælger du bare at forstå det på din egen sort/hvide måde, og derefter komme med din nedladenhed og være ret så bedreviden. Du er nemlig ret langt fremme i de vise sko, for en der ikke ved hvad han taler om. For man kan af gode grunde kun tale med om ting, man selv har prøvet. Ellers hedder det at gisne.
JA, at klikke ligger ud over forelskelse. Man er forelsket, men meget meget mere end det. Jeg har da også været forelsket mange gange, men som jeg aaaaaallerede HAR forklaret, er det noget HELT andet når man klikker. Jeg prøver ikke at overbevise nogen om noget, og da mindst af alle dig. Jeg er egentlig ret ligeglad med, om du mener at jeg narrer mig selv og at jeg kunne ha opfundet idéen bag Disney koncernen, for jeg ved hvad jeg har og hvad jeg føler, hvad jeg har oplevet tidligere og jeg ved, at jeg har ret. Så i denne lille “diskussion”, er det vist ikke mig vi skal have ondt af. Jeg har jo netop alt det folk sukker efter – og meget mere! Som jeg også har skrevet flere gange, har du jo ikke oplevet min definition af at klikke, ellers ville vi slet ikke have denne diskussion. Det du har prøvet, er at være forelsket og/eller score. Og det er såmænd da også dejligt, ingen tvivl om det. MEN det er millionvis af kilometer fra det jeg har med min mand.
Vi kan ikke diskutere noget du ikke har prøvet. Det er som at sige, at tyskere ikke laver andet end at spise pølser, uden selv at have mødt en tysker. Du har ret til din mening, bevares. Det er bare en meningsløs diskussion det her. Men jeg håber du klikker en dag og dropper en kommentar hos Kasper om, at du må tage din bedrevidenhed i dig.
Nu har jeg pænt forklaret mig gang på gang, men du svarer aldrig selv. Hvis det er så pissenemt at finde en kæreste og forelske sig (og nu snakker jeg ikke engang om at klikke, bare plain old forelskelse), hvorfor er der så så mange single mennesker? Hvorfor klager alle over, at det er så svært at finde kærlighed? Og hvis du har fundet de vise sten (selvom jeg mener du har givet udtryk for at du selv er single – men det er selvfølgelig by choice eller hvad?), hvorfor holder du så ikke et kursus og tjener STAKKEN på din store enorme viden om mænd vs kvinder? Du kunne blive kærlighedens Dr. Phil eller noget. Come on. Det er jo ikke for sjovt, at folk har 10 datingprofiler på diverse datingsites, og at folk vælter i byen tors-søn med håbet om at møde kærligheden. En. Nogen.
Jeg er helt vildt forelsket i den her mand. Og han er også ret vild med mig. Men når vi ses, klikker vi ikke rigtig – der mangler kemi eller et eller andet!! Og så kan man været noget så forelsket i hinanden! Jeg leder efter det der klik, og håber at finde det en dag – men det kommer nok ikke til at ske! Er det ikke det du mener, Frøken?
@frøkenen: Du har endnu ikke givet en nøjagtig definition af “klikke”. Ikke engang Marlene forstår det helt, som du kan se. Men du har altså det her begreb, som kun du kender definitionen på og som du har svært ved at definere overfor andre. Jeg gætter lidt på at det er en eller flere følelser (for din mand), som du forsøger at beskrive for mig. Måske følelsen af, at du har noget specielt med din mand.
Det er både en smule arrogant, og også lidt sødt. Arrogant fordi du ligesom implicerer at du har noget andre ikke kan få, eller kun oplever en gang i livet, og sødt fordi det er lidt naivt.
Jeg har været forelsket mange gange – jeg elsker at være forelsket. Jeg har også været så forelsket, at vi ville giftes med det samme, selvom vi har alt for unge til, at blive gift. Det var bare noget HELT særligt – noget som ingen andre kunne forstå. Det har jeg i øvrigt prøvet flere gange – den ene gang varede det 12 år. Så måske kan jeg godt tale lidt med om pølsetyskere, selvom jeg godt ved at jeg ikke oplever præcis de samme følelser du har for din mand (forhåbenligt ikke ihvertfald).
Grunden til at der er så mange der er på datingsites osv, og har svært ved at finde kærligheden har jeg skrevet om før. Men jeg vil gerne opsummere lidt. Mange mænd er for det første nogle skvat. Det er de bl.a fordi de er opdraget til, at lytte til hvad kvinder siger, og tror det kvinder siger er sandt. “Åh, hvis bare jeg kunne finde mig en sød mand” hører mænd kvinder sige, og så tror mænd de skal være søde, og så ender de med at være venner med kvinder. Mænd er ikke så maskuline længere, men nærmere androgyne. Jeg kender ikke ret mange mænd som siger: “Udvalget af kvalitetskvinder er ALT for lavt i DK”, men jeg kender rigtigt mange kvinder som siger: “Udvalget af kvalitetsmænd er ALT for lavt i DK”. Mænd sætter kvinder op på en piedestal. Det er en af de vigtigste faktorer.
Jeg er single by choice. Ikke fordi jeg ikke kan finde en kvinde, men fordi jeg ikke har brug for en kvinde. Jeg nyder kvinder og elsker den varme og kærlighed, som kun kvinder kan give. Jeg elsker kvinder.
Det spørgsmål jeg ofte får er: “Jamen, savner du ikke trygheden?”. Nej, det gør jeg ikke – jeg har ikke brug for en kvinde til at gøre mig tryg. Jeg er tryg ved mig selv. Jeg har til gengæld heller ikke noget imod at “gå exclusive” med en kvinde hun er det værd og hvis det er hende jeg her LYST til.
Sjovt du lige nævner det med kurserne. For det er lige præcis det jeg har beskæftiget mig med de sidste 2½ år. Det er også derfor jeg med så stor sikkerhed kan sige, at mænd kan tilegne sig nogle kvaliteter, som gør dem i stand til, at “finde kærligheden” – eller “kærlighederne” hvis det er det de vil. Jeg har set det ske flere gange end Kasper har snakket om en pige han var vild med – og det siger vist ikke så lidt.
@Marlene: Jeg siger ikke, at det ikke kommer til at ske. Jeg håber for dig at det sker. Men helt sikkert, hvis man er forelskede og alligevel synes der mangler noget, er det ikke at klikke . Efter min ydmyge definition :)
@Thomas. Jeg synes ellers jeg har prøvet. Men okay, helt sort/hvidt sat op, er klikke vel at mødes og blive forelsket i det sekund man får øjenkontakt. Det handler ikke (kun) om begær, forelskelse, attraktion, lyst, osv., det handler om noget dybere, at det her er ‘the one’ og det kan ikke sammenlignes med andre bagateller af forhold man har haft. For det bliver det i sammenligning. Som sagt er det altoverskyggende, altopslugende, kan-ikke-leve-uden-hinanden-LOVE! Der varer ved. Det er lige-til-at-gå-til-kærlighed. Som i uden de store komplikationer. Selvfølgelig er der et par bump i vejen, men det er småting. Og der er ikke noget af det der “mon det her bliver til noget”, “mon han ringer”, “jeg ringer ikke før på mandag, ellers tror hun jeg er desperat” og alle de der spil og tanker, vi har været inde på før. Det er let og ligetil. Der er udfordringer, men ingen tvivl om den andens kærlighed. Man ved det er for evigt. Og ja, det har jeg også troet før, (og specielt da jeg,som du også selv skriver, var meget ung), men det her, det er af en HEL anden verden, end hvad jeg har prøvet før. Jeg er stadig efter 9 år smaskhamrende forelsket, som jeg også har givet eksempler på før. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det yderligere, hvis du stadig ikke er med?
Jeg er, og prøver på ingen måde at være arrogant, og det er da meget beklageligt hvis det er sådan det bliver opfattet. Jeg siger ikke, at folk ikke kan få det jeg har. Jeg siger, at folk drømmer om det jeg har, og der er stor forskel. Jeg under alle mennesker det jeg har, verden ville være et langt bedre sted at være, hvis folk var lykkelige. Det er desværre bare svært at få, det kan jeg jo se når jeg kigger i min omgangskreds, åbner en avis, læser blogs, overhøre en samtale i bussen – whatever. Folk svømmer ikke i kærlighed ude i lille Dk, og endnu færre af dem klikker!
Jeg kender rigtig mange mænd, både dem du sikkert vil definere som skvat, og jeg kender “rigtige” mænd i den der ‘me tarzan you Jane’ kategori. Og jeg kender dem midt imellem. Og de har alle sammen, med MEGET få undtagelser, problemer med at finde en kæreste.
For god ordens skyld, er jeg altså heller ikke sammen med min mand for at føle tryghed. Jeg kan uden problemer klare mig selv. Men trygheden er da ikke at foragte. Det er da rart, at vi på den ene siden er afhængige af hinanden, men på den anden side giver hinanden al den frihed vi vil have, til at gå i byen, se venner etc. Alligevel vælger vi oftest bare at være sammen, fordi det (stadig) er det vi har mest lyst til.
Som jeg allerede har givet dig ret i flere gange, ja man kan tilegne sig kvaliteter der gør en attraktiv. Men lad os (igen i de sort/hvide termer) sige, at det f.eks betyder, karrieremand med penge, brunt hår, styr på livet, kæmpe muskler, eller hvad ved jeg. Hvis ikke det er det det pigen klikker med, så er det jo lige meget. Finde en partner og kærlighed kan de med garanti, med den slags kvaliteter, men igen, det er ikke det samme som det jeg snakker om.
Hvor huserer du i Dk? Jeg kunne godt tænke mig at overvære et af dine kurser. Eller er det kun for mænd?
Det var bare det jeg mente, frøkenen, at det var det det handler om, når du skriver klikke.. Nu var det mere lidt et eksempel.
@Marlene: så har du jo præcis, i modsætning til hvad nogen tror, forstået hvad jeg mener ;)