kapster2.dk

Jeg vågner. Og jeg mærker dig. Du ligger i min seng, og en enkelt lysstråle fra en sprække mellem vindueskarmen og mørkegardinet penetrerer værelset diagonalt. Du ligger ind til mig med fronten mod mig, med dit hovede på min arm, og din hånd hviler på min brystkasse – vi ligger lidt forskudt, så din pande er ud for min hage. Jeg kigger ned på dig. Du ligger med åbne øjne og kigger tilbage på mig, og jeg fornemmer at du har kigget på mig længe. Jeg smiler til dig, kysser dig på din pande. Du smiler tilbage, og lukker øjnene i en langsom bevægelse, åbner dem, og kigger igen på mig. Du dufter fantastisk. Vi lugter formentlig begge en smule af alkohol, men det er som om det udlignes og nulstilles, og duften af din parfume ligger i luften, diskret men tilstedeværende. Dit hjerte banker tungt, ikke hurtigt, men tungt. Jeg ser dig ind i øjnene. De er så evigt kønne, så dybe. Du er ikke bange, men jeg fornemmer en ængstelighed – du tænker at du er på udebane, at du er i min hule, løvens hule. Du har tømmermænd, og du ved ikke om du blot er mit bytte, fanget i udkanten af nattelivets høje græs – og om jeg var mæt i forvejen, mæt af en succesfuld jagtsæson, og kun jagede dig for erobringens skyld, for at få min egen puls til at stige, mærke et adrenalinsus mere.

Jeg tager min hånd op til din kind, stadig med mit blik fæstnet mod dit. Min hånd kører med fingerspidserne tilbage mod dit øre og hals, i samme bevægelse skubber jeg dit lange hår tilbage, og blotlægger dit øre. Jeg læner mig frem, kysser din kind, kysser din ørespids, og napper blidt i din øreflip, og hvisker et hæst godmorgen til dig, velvidende at vi formentlig har passeret middagstid. Læner mig tilbage, og kigger dig igen i øjnene. Du smiler lidt mat, og kigger ned, og trækker hagen ned mod dit bryst. Jeg tager min hånd op til din hage, løfter blidt dit hovede tilbage i den forrige stilling, og dine øjne kigger igen på mig, dit smil tager til. Jeg kysser dine læber forsigtigt. Spreder mine egne læber lidt, og mærker at du gør det samme. Tager min hånd til din lænd, og presser dig ind i mod mig, mens vores kys bliver mere intense.

Du er ikke mit bytte. Du er ikke i min hule fordi jeg vil fortærre dig, og spytte dig ud i opgangen igen. Du er i min hule, fordi jeg vil være tæt på dig, være sammen med dig, mærke dig. En mage, ikke et bytte. Og du skal ikke være ængstelig for at der sker dig noget her, eller være bange for at dine tømmermænd tager dig, og selvom de gør, så slipper jeg ikke mit tag i dig. Jeg passer på dig, tager mig af dig, og jeg vil love dig at du vil føle dig tryg i den tid vi har sammen, hvadenten den er sat til lige nu, eller den kan udvikle sig til at vare for evigt. Tiden står altid stille i løvens hule, og den er altid intens. Vi er krøbet sammen i ét, vi er ikke længere en delmængde af verden, men vi har vores eget lille, kompakte univers.

Du kigger på mig, du smiler. Mine fingerspidser kører op af ryggen på dig. Jeg smiler tilbage, kysser dig lidt igen. Og du mærker roen forplante sig i din krop. Følelsen af at du ikke behøver at være bange for den sovende løve, når du kigger på den i det skjulte.

Relaterede indlæg:

1. “Er de to gift?” “Hvad er det du siger?” Det var matematik på det niveau hvor...
2. Den perfekte fiaskospiral, kapster-version Jeg har fri i dag. Så man godt have tømmermænd, ik? Jeg...
3. Chatroulette pt. 2: har du set en voksen mand græde? Øhm. Jeg lever jo det her lidt sørgelige liv, ik. Altså, hvis...