kapster2.dk

Så var der lige lidt radiotavshed fra blogmeisteren Kasper D. Jensen, og det skal han da naturligvis være den første til at beklage. Men jeg er lige løbet ind i en form for skriveblokade. Eller ihvertfald haft mit fokus andre steder, f.eks. på arbejdet, som har krævet lidt af mig i denne uge. I dag har været noget mere rolig, da jeg har haft en halv hjemmearbejdsdag kombineret med en halv fridag. Jeg tog hjem til mine forældre i Roskilde i går aftes, for at være her fra morgenstunden af, og synge fødselsdagssang og spise morgenmad med min lillesøster – som formentlig bor hjemme på sidste sæson, efter at dømme ud fra de pander, gryder, skeer, m.m., hun modtog i årets gavehøst. Natten inden blev tilbragt på en madras på gulvet, hvor en fuldvoksen goldenretriever på et tidspunkt i løbet af natten mente at der kunne være plads til os begge. Så da min mor obskurt tidligt kom ned for at vække mig, for at vi kunne varme stemmer op til fællessang, lå jeg med hår i munden i en øm omfavnelse med storsnorkende hund.

Da formaliteterne med sang og morgenmad var overstået, havde jeg en halv hjemmearbejdsdag her fra Roskilde, hvor jeg blandt andet skulle tidsregistrere den tid jeg har brugt på diverse kunder og projekter i februar måned. Jeg er ikke så god til at gøre det løbende, så det meste er noteret på diverse papirer og i min kalender, så det skal sådan set bare tastes ind. Eller “bare”. For det tager lang tid at finde rundt i systemet, og finde de enkelte kunder, og frem og tilbage. Det er næsten sjovere når trimmeren kommer for tæt på huden på pungen, end det er at tidsregistrere. Jeg hader det virkelig. Og så var der gudhjælpemig ikke noget kaffe i huset. Hvem fanden har et hus uden kaffe? Det er jo et fuldstændig ubrugeligt hus, og kunne for min skyld ligeså godt jævnes med jorden. Så jeg var virkelig ved at gå død over flere omgange. Planen var egentlig at blogge, når jeg var færdig med arbejdet for i dag, og fridagen startede. Det er selvfølgelig lidt et skråplan at tage fri fra arbejde for at blogge, men hey, sådan må det jo være, når man insisterer på at blotlægge sit liv på nettet. Men da jeg endelig var færdig med tidsregistreringen, følte jeg at jeg måtte belønne mig selv ved at tage bilen op til den lokale 7-11 efter en bare nogenlunde god kop kaffe (færdiglavet kaffe, ikke noget med at købe kaffepulver eller nescafé, nejnej, så fremsynet er jeg da ikke). Men på vej tilbage til bilen, spotter jeg skiltet til Syndernes Højborg – de gode gamle Gyldne Buer, Chateau D’MacDonald. Og ender med at vade direkte ind i det storkapitalistiske madimperium, og fortærre en hel dags normale kalorieindtag på mindre end 20 minutter.

Nu ligger jeg helt fladt i en sofa, med den der sult på en kvalm måde, som man kun har når man har været på McDonalds, og ikke ved om jeg skal straffe mig selv med en løbetur eller ved at stikke en finger i halsen. Eller bare give fingeren i det hele taget, og sætte mig til at se The Hills sammen med min søster. Ja, I hørte mig – The Hills. Den urealistiske docu-soap om nogle tøser fra LA, som giver den gas som gæs, og med tilhørende tools og airheads blandt de fyre der er i deres liv. Det er det eneste fordummende TV jeg kan hive mig op til. Jeg følger hverken med i Paradise Hotel, Singleliv, De Unge Mødre, Dagens Mand, X Faktor eller whatever. Men en serie om piger primært henvendt til piger mellem 12 og 20, dét er lige mig.

Hvis du opfatter det at jeg sover i ske med en goldenretriever, tager halve fridage for at blogge, tager en bil 2 kilometer for en kop kaffe, spiser McD til frokost og ser The Hills med min søster som tegn på at jeg er ved bevæge mig ud på et skråplan, så sig lige til. Hov, min søster er lige gået?… men tilgengæld er min mor kommet hjem med kartoffelkage…. mmm, skråplan.

PS. En anden gang jeg er lidt stille her, så husk at der findes rigtig mange gode blogs derude – jeg har tidligere kastet shoutouts ud til andre blogs, men min absolutte yndlingsblog for tiden er Sidneylise-bloggen. Hvis du ikke kender den, så brug 5 minutter på den. Det er 2 unge piger der skriver, og det handler primært om mode, så er du advaret. Sekundært handler det om alt andet, og helt generelt er det sjovt, påtaget naivt og  ironisk. I sær det her indlæg fik mig til at grine højlydt.

Relaterede indlæg:

1. Kapster goes golfing Nogle mennesker har et golfhandikap. Andre er golfhandikappede. Jeg er at finde...
2. Kapster, nu som madblogger (…) Kasper: Nå, jeg løber lige på gaden. Skal du have...
3. Fred Perry vs. Kapster 2 (…) Kasper: De hader mig! Fred Perry: Nej, de gør ikke...