kapster2.dk

Hele min søndag forsvandt bare. Puf, sagde det. Jeg er ret sikker på at den var der, men den var omgivet af en døs af ‘dagen efter’, og en let snurren i hovedet. Hvilket egentlig er dybt uretfærdigt, taget i betragtning af mit alkoholindtag natten før. Det burde straffes med op til flere ture til det lille knæle-alter ude på badeværelset – det ved jeg da, det kan jeg da bevidne ved mere end én førstehåndsberetning. Tilgengæld har jeg så været ramt af en slags tømmermænd i dag.

Men jeg har da også haft samtaler på Messenger i dag, hvor sætninger som “Kan du huske da vi væltede den der container indenfor?” indgik. Så fair nok. Når man begynder at drikke flere shots og energidrikke end øl inden kl. 22, som opvarmning til den egentlige fest, så skal det jo et eller andet sted gå galt. Og det gjorde det så. Det var sammen med mine wingmen JohnJohn og Bjørncé, og jeg bliver altid maksimalt fuld, når jeg er i byen med dem hver for sig – og her var der så dobbelt op på løjerne. Vi var inviteret til fest under temaet “Hat og Briller”, og for mit vedkommende mente jeg at Paryk og Elvis-solbriller måtte være det samme. Jeg ved ikke helt hvad jeg lignede – en albino-Shaft? Bjørncé var klædt ud som klovn og JohnJohn som tyskertøs.

Jeg husker ikke natten som et hele, men mere små brudstykker af ikke-sorte huller fra aftenen, som jeg i de sidste par døgn har forsøgt at kortlægge, uden det helt store held. Jeg mindes dog at der var en sød og lækker Paris Hilton tilstede, men jeg måtte ikke få hendes nummer, da jeg spurgte. Og så kan jeg huske da vi ankom til festen. Vi havde “lånt” et skilt udenfor, hvor der stod “Pas på isslag”, som klovnen Bjørncé skulle løbe ind med, lade sig vælte, og række skiltet til værtinden. I sig selv et hurtigt indstuderet stunt – men det var ren improvisation at JohnJohn og jeg så den liggende Bjørncé som en kærkommen lejlighed til at lave en klynge. Så vi kaster os over ham, og ligger så og roder rundt i en kæmpe kluddermor nede på gulvet, et sted mellem 15 og 20 sekunder efter at vi var kommet ind af døren, foran godt og vel 40 mennesker. Da jeg på et tidspunkt ligger nederst, kan jeg høre John spørge om jeg er frisk på en 69′er, og inden jeg når at svare på den fuldstændig absurde henvendelse, er han igang med at vende sig over mig.

Altså… folk må ha troet at vi var aber på coke…

Hvilket stemmer meget godt overens med at jeg i dag er blevet konfronteret med en 3.hånds beretning fra festen, som gik på at mit slæng var – og jeg citerer – “barnlige og sindsssyge”. Well… det er ikke helt ulig den karakteristik jeg selv ville give aftenens præstation, og jeg må faktisk indrømme at jeg ikke kan finde ud af om jeg skal være pinlig berørt eller en smule stolt. Faktum er at vi havde en skide sjov aften, og så må andre jo bare stikke piben ind. Og sende regningen.

Men fuck, den har været hård i dag. Og jeg burde så meget tage op at træne eller ud at løbe, men min krop og jeg er ikke enige om det liv vi burde føre, og lige nu værker den lidt. Men okay, jeg har en 3×8 centimeter stort blåt mærke på min ene overarm, og mine skinneben er nærmest ultraviolette af blå mærker. Og min koncentration har heller ikke været den bedste idag, så jeg skylder en top-performance på job i morgen, og den skal de nok få. Det er jo nogle gange fordelen ved et kontorjob. Lige i dag har jeg været glad for at jeg ikke var hjertekirurg, brandmand eller at jeg havde ansvaret for at 2 pandaer parrer sig – sådan et job hvor der ikke rigtig er råd til en enkelt offday.

“Du kan da bare lade være med at drikke?”… jah, det er selvfølgelig også en mulighed, mor. Det stopper også nu. Eller… Efter næste gang, jeg skal bare lige have én tur mere!

I får lige et billede af The White Shaft – eller Det Hvide Skafte – også kendt som Loco Luke. Og Bjørncé The Clown. Det her er en lille time INDEN vi ankommer til den egentlige fest. Billedet taler mere end resten af indlægget.