2010
Jeg har støvet en pensioneret blogger op på den dersens facebook, og tvunget hende (lidt modvilligt) ud af hendes civile eksil, og bedt hende finde sin støvede gamle EDB-maskine frem fra loftet, for at give os allesammen en førstehåndsberetning fra singlelivet, set fra det modsatte køns side. Nedenstående tekst er efterhånden en måned gammel, men det smukke ved ord er at de kan leve i bedste velgående, selvom de forlængst er fortid. Jeg kender ikke personligt det videre forløb, men det kan da være hvis der vises interesse for det, at gæstebloggeren vil afsløre det i en kommentar.
Gæsteblog#3: Singleliv i feminine former
Nå, men jeg har fået et problem.. Jeg har været på date[s] og det gik godt. Med to forskellige mænd! Og det er fuldstændigt som det der med de evige tre, de to mænd er tilsammen helt perfekte. De er vidt forskellige og hvis deres egenskaber, væremåder og udseende blot kunne smeltes sammen til en mand, så ville alt være perfekt.
Men nu er kærlighed jo sjældent perfekt. Det har jeg i hvert fald aldrig oplevet. Og guderne skal vide at jeg da slet ikke er perfekt. Som jeg plejer at sige; jeg ER halvfed og almindelig. (Min veninde replicerer altid, når jeg siger det, om mig selv, at det selvsamme kan man sige om de fleste mænds ædle dele – jeg er tilbøjelig til at give hende ret)
Den ene mand er ilter, sjov, ligner en nåsåer, sød, krævende, og aldeles dejlig. Den anden er tænksom, klog, dannet, ufattelig smuk, omsorgsfuld og aldeles dejlig.. De er begge to lidt farlige, lidt sexede og nogens far.
Hvis jeg havde mødt den ene nu og den anden for et halvt år siden kan jeg sige at jeg havde taget dem begge – forudsat at jeg kunne, det ved jeg jo nødvendigvis ikke noget om. Jeg ER jo halvfed og almindelig, krævende, usikker. Faktisk er jeg lige nu en pjaltet, bævende bylt af gammelt genbrugstøj der ligger i et hjørne og venter på at nogen tager teten, hiver mig frem i lyset, vasker mig og får mig til at lugte af ny igen.
Og dét er der kun en af de to mænd der kan.
Han får mig til at hige, får mig til at tænke, får mig til at bruse indeni og får mig til at se forår i en sort bunke gammelt sne ved en nyetableret rockerborg. Og tænk jeg har været sammen med ham i alt 3 timer! På en hæslig lille pizzarestaurant i en skaldet lufthavnsby. Det kan bare ikke passe!
Jeg dater ikke så tit – det sker måske et par gange om året, disse to gange er de første i over et år. Jeg plejer aldrig at have lyst til at se en mand igen, jeg er med andre ord ultraarrogant, kræsen og helt out of league. Så hvordan kan jeg være så heldig at møde en mand der får mig til at føle sådan og som freakingfucking gerne vil se mig igen.
Jeg er med andre ord totalt berørt. Tænker, vurderer, overvejer, tjekker min udvoksning, mine potentielle udvoksede hår på brystet, suger min mave ind, og tjekker mine negle. Jeg vil simpelthen så gerne have at han synes jeg er eminent dejligt. Og pointen er at jeg ved godt hvorfor. . Det der skete på daten var at han viste sig at være meget modsat mig selv – han var klogere end jeg, og væsentligt mere maskulin end jeg. Og ja, jeg har dermed sat endnu et superlativ på mig selv; maskulin. Han havde en høj brystkasse, lækre hænder og et fantastisk omsorgsfuldt og ansvarligt smil. Hans arbejde er stik modsat mit. Jeg er chef for 100 mennesker, styret af papirer, budgetter, SWOTanalyser og politikere og konjunkturer. Han er derimod pilot, i gang med at gøre sig endnu dygtigere til at flyve endnu større fly og har derfor hængt i en redningsbåd i loftet af en svømmehal, mens en vandkanon sprøjtede vand på ham, indtil han blev smidt ned i vandet der var sat i bølgegang.. Novra, tænkte jeg da han uden drama fortalte mig om sin dag. Dét havde jeg aldrig klaret! Det er så mandigt, så ufatteligt appellerende til min feminine benovelse og det indgyder en kæmpe respekt. Respekt for forskelle, respekt for ham som mand.
Donna Ørting, som jeg paralleldyrkede sammen med Kap for 4-5 år siden skrev engang at mænd tiltrækkes af kvinder når de er meget objektivt feminine, altså går med kjole, læbestift, høje hæle osv. Noget selvsamme mand aldrig normativt ville kunne slippe af sted med. Mænd tiltrækkes af det der gør kvinder til kvinder. Jeg er åbenbart også hér maskulin, for jeg faldt fuldstændigt for at han kan en helt masse jeg ikke kan og aldrig kommer til at kunne – gøre. Han kan flyve en flyvemaskine! Han kan få mig til at føle beskyttet og som en kvinde.
Så med andre ord: nu ligger jeg foran målet og vrider mig..
(Jeg håber knagme han gider se mig igen! )
Selvom det er fedt at følge Kapsters singleudfoldelser, er det VIRKELIG fedt at høre fra damer (der lidt er som mænd) en gang imellem. Du reducerede lige kraftigt min nedtur over weekendens date, hvor jeg igen, igen måtte se min “maskulinitet” (jeg har ret mange meninger, noget magt og tjener nogle penge, so what, jeg har også bryster!?!) være for meget for en “mand”. Det er godt at høre at der er nogle mænd derude, der vinder over sådan nogle som os!!
Hvis denne historie ender godt, må hun så ikke lave gæsteindlæg #2 Kapster? Hva, hva hva?
Hehe, tak.. Jeg er glad for at kunne reducere din nedtur en smule:-) Og tak for kommentaren.
Mit problem er ikke at finde mænd der er klogere, mere maskuline (og uden bryster:-)) end jeg, men mere det at de som regel ikke kan lide mig. Altså de synes jeg er sød, klog, spændende, dejlig, veltalende osv.. Men kærestepotentiale ser de ikke i mig. De spørger mig dog ofte til råds, invitererer mig ind i deres professionelle netværk osv. Andre igen ignorerer mig blot efter det første møde…
Og så er der sådan nogle som ham her – det udviklede sig en liiiiille smule, i flere forskellige retninger… Lige nu er det en af dem der hænger i luften-agtigt :-)
Men Mivs; jeg vil begynde at minde mig og de der mænd om at jeg har bryster -en rigtig god pointe.
Liiiiige præcis! Men man må åbenbart ikke være for spændende. Og: Ja! Husk brysterne – de holder altid! ;o)
Lækre hænder FTW!
Hvad er der nu galt ved at en kvinde er spændende? Dem er der da alt for få af…
Morfar; Ja, lækre hænder er virkelig, virkelig vigtigt. :-)
Michal: Eller også er der for få mænd der synes at maskuline kvinder er spændende. (Det kom til at lyde forkert:-))
“Jeg er for maskulin” og “Man må åbenbart ikke være for spændende”. Er det virkelig jeres undskyldning for at mænd ikke vil have jer? Eller nok rettere.. en efterrationalisering af, at i ikke vil have presset samfundsnormer ned over jer?
Lad mig se om jeg kan forklare det uden, at være for forsimplende og provokerende.
1. Hvis i knalder hvem i har lyst til, når i har lyst til det (og det har i ligesom mænd lyst til meget ofte), så bliver i kaldt billige, løse på tråden, sluts, “hun giver sig selv væk for let” osv. I bliver dømt for jeres naturlige adfærd og tvunget til at “skamme jer” hvis i gør, som i har lyst til seksuelt.
2. Hvis i er i et parforhold udholder i en masse ting for følelsen af tryghed. Sagen er bare den at efter 6 måneder er det seksuelle brændt ud – i bliver måske afvist seksuelt af jeres partner. Han bliver i stedet omklamrende og i kommer til at savne modstand. Der er en grund til at parterapeuter har kronede dage.
Mange kvinder – og nu kommer det provokerende – bytter sex for sikkerhed. Det kan være i form at penge (prostitution), rejser, middage, status eller noget så simpelt som “kontraktprostitution” – aka ægteskab. Når en kvinde er “løs på tråden” en “slut” eller rettere – bare naturligt udlever sin seksualitet, så fjerner hun grundlaget for de (mange) andre kvinder som bytter sex for sikkerhed – for hun giver jo sex væk gratis. Derfor bliver kvinder presset ned i nogle roller – fordømt for, at udleve deres seksualitet. Ikke af mænd (for vi elsker for det meste kvinder, der udlever deres seksualitet) – men af andre kvinder (ja, selv af deres mødre, som lever i et bytte-sex-for-trygheds-forhold med farmand). Susan K er et glimrende eksempel – hun ser ud til at have det rigtigt sjovt – hun bytter (indirekte) sex for penge. Hvorfor dømmer i hende?
Derfor ligger der et kæmpe pres på jer for, at i skal være i et forhold (og det har tydeligvis smittet Kasper). Er i ikke det, er i ikke værdige (for i har jo “tydeligvis ikke noget at sælge”). Udlever i jeres seksualitet er i nogle sluts.
Damn det er lidt af et dilemma, og jeg forstår sgu godt, at kvinder ofte lider af lavt selvværd og er pisse forvirrede.
Så når Gæstebloggeren bliver afvist af mænd hun er interesseret i, eller når Miws synes hun er for spændende kunne de overveje følgende:
Hvor mange romanbladshistorier lyder sådan her: “De mødte hinanden på nettet. Han inviterede hende ud på en kaffedate. Hun synes han lige akkurat var interessant nok til en anden date, og på den date fik de også kysset hinanden lidt i gadedøren. Hun følte sig lidt ensom og følte at hun måtte have et forhold – for det var hun blevet opdraget til. Han skrev til hende og de mødtes på den magiske tredje date hvor han akavet fik talt tøjet af hende. De elskede middelmådigt og levede ulykkeligt til deres dages ende fordi de troede det var det man skulle (eller også dumpede hun ham).”
Brrrr nej vel?
Hvad med det her: “Hun så ham.. hun gik hen til ham.. hun fortalte ham at hun havde lyst til ham.. han gennemknaldede hende og de så aldrig hinanden igen”.
Fortæl mig hvad der TÆNDER dig mest.
Så så fides der alt det ind i mellem, som jeg synes er ALT for undervurderet. Romancer. Venner man har sex med. Venner man ikke har sex med, men taler om sex med. One Night Stands. Småforhold. Flere forhold på samme tid.
Alt det vi oprigtigt har LYST til, og som ikke er presset ned over os. Mennesker som vi OPRIGTIGT er interesserede i og ikke bare er sammen med fordi vi skal.
I afviser jer selv tøser – for det er i opdraget til og det forventer vi af jer.
Thomas; det handler ikke om sex – det handler om en langvarig følelsesmæssig relation. Af romantisk karakter. Det har jeg ÆGTE og inderst inde lyst til, på aller-primitiveste vis.
:-)
Gæstebloggeren: Meget vel. Men de findes altså. Og jeg mener naturligvis ikke maskuline som i bodybuilder-typer. Nææh, jeg mener nogen med ben i næsen, nogen der kan svare igen og ikke er overfladiske. Nogen med dybde, som ikke bare er en tom pyntet prinsesseskal. Dem mener jeg der er for få af. Eller også tør de bare ikke at afsløre dem selv. Hvorfor? Fordi de skrammer alle de “gode” ultra-maskuline mænd væk med deres ben i næsen? Fordi de så føler sig “for besværlige”? Og hvad så når de ser en mand som godt vil have det modspil. Bliver de så selv skræmte, og afviser ham? Fordi det er noget sjældent og ukendt?
Thomas: Det kan godt være at mennesker (og her mener jeg både mænd og kvinder) skal have sex, men de skal sandelig også have tryghed og sikkerhed. Ikke nødvendigvis fra samme person, men behovet er der. Og sex behøver absolut ikke blive dårligt efter et halvt år, bare fordi man også har tryghed og varme hos den samme person som man har god sex med. Hvis man begynder at afvise sex efter kun et halvt år i et seriøst forhold er der absolut noget galt med det forhold. Og ja, så er det som du siger bedst at finde noget nyt. Men sex kan sagtens være hedt og godt, langt længere inde i et forhold end sølle 6 måneder. Hvis du kun har oplevet at blive afvist sexuelt eller er begyndt at afvise selv efter seks måneder, så har du ikke oplevet kærlighed. Forelskelse, måske. Men ikke kærlighed. Og så er det sgu lidt synd for dig :)
@Gæstebloggeren: Kan man ikke have en langvarig følelsesmæssig relation til andre end en kæreste? Min pointe er at “den eneste ene” ligger i vores samfundsnormer – og at “den eneste ene” efterhånden igen og igen er bevist meget urealistisk. Der findes gode, og så findes der dårlige – der findes ikke kun en eneste ene. Spørg hvemsomhelst følgende spørgsmål: “Hvis din partner døde, ville du så finde en anden?” 99% svarer ja.
Når du nu er igang med at spørge dig selv, kan du stille dig selv dette spørgsmål: Hvis du kigger dig rundt på dem du kender der har haft et forhold længere end 5 år – hvor mange af dem misunder du så deres forhold? Hvem siger du: “Ej sådan et forhold ville jeg også gerne have” til?
Hvis det ikke handler om sex, hvad handler det så om? Vil du have et forhold uden sex?
Det er i øvrigt ikke helt for sjov at mænds sæd er konstrueret således, at det er i stand til at udkonkurrere andre mænds sæd inde i kvinden. Tag dine evolutionære briller på og tænk over hvilke fordele der er for en kvinde i, at blive befrugtet af flere hanner ved ægløsning.
@Michael: Nej, sex behøver ikke blive dårligt efter 6 mdr. Men det gør det ofte når forelskelsen har lagt sig. Manden får ikke stimuleret sit jagtinstinkt (for det må han ikke for fruen). Mænd er jægere og når vi har knaldet den samme kvinde i 6 mdr så begynder lysten til andre kvinder at melde sig. Du kan spørge de fleste kvinder hvorfor de ofte venter med at knalde en mand de gerne vil holde på – de fleste svarer at det er fordi manden bliver uinteresseret efterfølgende. Det er forresten også derfor du så ofte hører kvinder sige: “Mænd er nogle svin”.
Vil du gerne lige definere begrebet “kærlighed”? Og når du er igang med det, kan du så ikke lige redegøre for, at “kærlighed” ikke er en ren og skær egoistisk ting?
Jeg er blevet klandret en kende for ikke, at gøre nok ud af mig selv, og gå lidt for sløset klædt.. Er dog (heldigvis?) begyndt at kunne se det “sjove” i at tage en smule mascara på selvom det er hverdag og sidder faktisk i skrivende stund og overvejer at tage neglelak på.. Men i hvert fald har jeg selv fået kastet “maskulin”-kortet efter mig – selvfølgelig fra en tøs, så det er meget sandt, at vi trunter er de første til at dømme hinanden, hvilket Mr. Resen også var inde på.. – men jeg er lidt med på, hvad der menes..
Hele indlægget gav faktisk utrolig meget mening – og spændende var det i hvert fald at læse herrernes kommentarer.. Tankevækkende.. Vil så gerne komme med et snappy comeback, men har pt intet.. Og den her kommentarboks har faktisk stået længe, før jeg fik gjort noget ved den :)
Ville i hvert fald bare tilkendegive min forståelse og glæde over gæsteindlægget.. At herre-kommentarerne så fratager os den gode undskyldning, ved jeg ikke helt hvad jeg skal sige til.. Hvad skal forklaringen så være? :)
Thomas:
Du er da ikke så god til det med navne, hva’ :)
Når forelskelsen er væk er den væk. Og enten er der noget andet dybere (læs: noget vedvarende som ikke er som forelskelse) bagefter, eller også er det bare den samfundsnorm du snakker om. Sjovt nok kan man jo blive forelsket i den samme person flere gange.
Nu ved jeg ikke hvilke kvinder du omgås, men jeg hører dem ikke særlig ofte sige “mænd er nogle svin”. De lyder godt nok overfladiske ;) Og måske får manden ikke stimuleret sit jagtinstinkt fordi kvinden netop er den tomme skal uden noget der er værd at kæmpe for (nu har han jo fået den eneste ressource hun kunne tilbyde), og som ikke engang gider at blive jagtet længere, men bare lægger sig for ham? Der skal sgu da noget game over det, uanset hvor længe man har været sammen.
Nu spurgte du, så nu får du verdens ringeste forklaring på kærlighed… Jeg mener ikke det kan forklares ordentligt, men jeg gør alligevel et forsøg – til ære for dig.
Kærlighed er et sammensurium af forskellige følelser. Blind tillid, fællesskabsfølelse, tryghed, og mange andre. Den får en til at være selvopofrende. Nogle giver alt, andre giver kun lidt (og heraf kan man jo også elske en ven), afhængig af hvor meget de vil gå på kompromis med dem selv. Men fælles er at man gør ting uden at forvente noget igen, styret af de følelser man har for den anden. Og netop derfor er det vigtigt at kærligheden bliver gengældt. Hvis den ikke bliver det i en nogenlunde balanceret mængde, vil den ene person føle sig drænet (give for meget, og ikke få nok tilbage), og den anden føle sig oversvømmet (modtage for meget, og ikke kunne tåle det).
Hehe…tak for den hætte ned over hovedet Thomas!
En del af det jeg definerer som min maskuline side, er netop at jeg ikke for alt i verden behøver et forhold. Jeg vil gerne have et og det søger jeg så aktivt ved bla. at date. Jeg vil gerne have sex og det tager og får jeg (not exactly rocket science). Jeg vil gerne have langvarige dybe forhold til mine venner og det har jeg heldigvis. Nogle få af dem bliver lejlighedsvis knaldet og nogle taler jeg med sex om, nogle strikker jeg med og de fleste drikker jeg mig lejlighedsvis fuld med. Jeg vil gerne være mig og det er jeg også ret god til. Pointen er vel bare at finde en rigtig dejlig pakke, der indeholder så meget som muligt – det behøver ikke betyde, at mens man søger udvidelser til pakken, er livet noget skidt. Tværdigmod kan det være helt rart at tro og arbejde på sine drømme.
Ringer der en klokken hvis jeg siger 5%?! Prøv, rare Thomas, at gentage det et par gange om dagen. “Det er bare 5 %” Analysehætte right back at ya! :o)
…og dem, der måske synes jeg er en slut…de er bare misundelige! HA!
Michal: jeg ved ikke hvordan jeg reagerer den dag der er en mand der ER interessant for mig også er interesseret i mig. Jeg har kun prøvet det ganske få gange, og det er altid endt med et brud. Og det har ALDRIG været langvarigt. OG hey, jeg er altså 31, som Kap, og kunne godt have haft en langvarigt forhold..
Thomas Resen: jeg vil ikke mene at sex er så afgørende for mig, jeg er villig til at strække mig på den konto;-) Faktum er at jeg selv har opfostret et barn, har hus, bil, og et karrierejob hvor jeg kan forsørge halvanden familie og masser af holdninger – de mænd der kommer forbi min vej siger ofte: hvad skal du bruge mig til? Mænd vil gerne bruges, gerne føle sig nødvendige, på ovenstående ting. OG det er de ikke her.. Deres armhule og deres nærværd er til gengæld nødvendigt. Til gengæld har jeg bryster!
Cecilie: Ja, hvad kan det så være? OG tak for kommentarer:-) :-)
Miwx: du lyder som en klon af mig selv – at arbejde for det giver så meget mere mening!!
@resen: jeg er som altid dybt uenig med dig. Hvilket er en helt rar konstatering, da du denne gang ikke er efter mig, og nu ved jeg at det ikke bare er mig der er nærtagende. Jeg ville ikke gå ind og kæmpe Gæstebloggerens kamp i dette kommentarspor, det klarer hun fint selv. Men en enkelt ting falder mig dog for brystet – du kan altså ikke bruge sætninger som “evolutionære briller” i din argumentationsrækkefølge. Du argumenterer jo fra det forkerte årtitusinde, og jager formentlig også din egen aftensmad – men vi har trods alt haft en mand på månen, mens du var frosset ned.
Desuden er evolutionen fint ved at tage livet af os – vi kan jo dårligt befrugte hinanden længere. Men det gætter jeg på at du også har en prædiken fra bålet med lige præcis det emne, som forklarer sammenhængen.
:)
Kasper; Jeg tror ihvertfald det er vigtigt at overveje at nuancere tingene, livet mere end Thomas ligger op til.
Thomas:
Et kæresteforhold ligger op til meget mere end jagt og sex for mig – jeg har de livsfornødenheder jeg skal bruge (inkl. sex). Jeg vil gerne have en kæreste, en langvarig følelsesmæssig relation på godt og ondt – jeg vil gerne gå langt ned af dén vej.. Jeg vil gerne finde ud af hvad der sker på samhørighedskontoen hvis man holder sammen, også der hvor forelskelsen stopper – og også der hvor den andens liv udvikler sig uafhængigt af mit eget. Jeg vil gerne følges med en – i livet.
Jeg kan godt rumme alle mulige forskellige ting, begivenheder og livet – også et andet menneskes liv. Med alle de nuancer det nu indebærer, dårlige perioder osv. Dét vil jeg godt være i.
Jeg kører på 9. år sammen med min mand, og vi er stadig forelskede. Ikke som i sommerfugle-i-maven-hver-gang-tlf-ringer-for-tænk-hvis-det-er-ham-forelskede, men stadig så forelskede, at jeg kan tage ham i at sidde og kigge på mig, og når jeg fanger hans blik kan jeg SE i hans blik, at han stadig er forelsket. På samme måde kan jeg selv kigge på ham og få hjertebanken, kriller i maven og en ustyrlig trang til at vise ham soveværelset. Og udover det, kan jeg mærke det i alt hvad han gør for mig og os. Og omvendt.
Det KAN altså godt lade sig gøre. Det er et spørgsmål om at ville. At arbejde for at bevare gnisten. For den slukkes da let mellem regninger og vasketøj, en lille dreng OG en mere på vej. Der er to ting der SKAL være der, for at få et forhold til at køre godt, og det er god kommunikation og god sex. Ellers kan man ligeså godt lade være at gøre forsøget.
Og jeg er ret sikker på, at min mand – hverken nu eller dengang – synes/syntes,at jeg er/var en slut, hvis/når jeg kaster/kastede mig over ham. Til gengæld tror jeg, han synes det er røv optur, at det ikke altid er ham der skal tage initiativet “fordi det er det der forventes af manden”. Op i røven med hvad der forventes, den tankegang er jo præcis med til at skabe de latterlige stereotyper der beskrives. Det er altså 2010 peoples. Ind i kampen. For Thomas, er det ikke manden der er noget galt med, hvis han pludselig synes, at den tøs han var så ivrig efter at knalde, pludselig er billig, fordi hun også vil knalde ham? Hvad siger det om mandens selvværd? “Hun vil ha mig – føj hvor er hun klam!”
Og p.s der er altså KÆMPE forskel på sex og kærlighed. Sex kan godt stå alene uden kærlighed, men ikke kærlighed uden sex.
Frøkenen: det bedste i hele din kommentar er det der med at du kan mærke det i det han gør for dig og jer. Dét siger altså ret meget. Det er lig med at der ikke er ret mange forbehold…
Du er meget heldig:-)
Wauv, fedt indlæg – jeg vil have mere! det mindede mig om en blog, jeg engang var slave af. Hvad så, så du ham igen?
Ida; Tak :-) Jeg bloggede jo engang for nogle år siden.. Men det ER jo ikke til at vide om det var den samme som den du var glad for.
Jeg så ham igen, 2 gange mere faktisk.. Det kan ikke udelukkes at jeg ser ham igen.. Men altså – han vil ikke være kærester med mig – dét ved jeg:-)
De to gange vi mødes siden gik faktisk også godt. Men altså…….
@gæstebloggeren: det var faktisk kommentar nr. 1.000 på kap2!!… der er en platte på vej i posten!
frøkenen: Jeg kunne ikke være mere enig :)
@gæstebloggeren: Nå, det var en træls situation med ham, håber du nyder det i det omfang, det er muligt. Du har ret, jeg har fulgt mange gode blogskribenter (ex. Kapster1-2, smisk smisk), men nogle sætter sig alligevel bedre fast end andre:)
Nu er det jo blevet fredag, og så er det gå-i-byen og dating-tid. Så her kommer lige et par tips til både Kap, Gæstebloggeren og alle os andre, der kunne bruge lidt inspiration:
10 tips til at forføre og date med succes
http://fpn.dk/liv/article1324953.ece
Og så den her, som mest er til Kap, men som ham der Resen tilsyneladende også med fordel kunne læse:
10 tips til at blive en perfekt mand
http://fpn.dk/liv/article1349587.ece
God weekend!
Føler lidt jeg liiiiiiige bliver nød til at komme ind i den her diskussion. @Thomas, jeg synes din ide om at kvinder hellere vil tændes af at de møder en i byen og gennemknalder hinanden og ikke ser hinanden igen, er lige lovligt kynisk. Sådan har jeg aldrig opført mig, eller haft lyst til. Jeg kender efterhånden en del fyre som ønsker det samme som kvinder ofte gør. Ikke alle kvinder men mange ønsker at finde “den eneste ene”. Også selvom du, Thomas, ikke mener den eksisterer. Men jeg tror det er fordi at konceptet “den eneste ene” er blevet fortolket forkert. Jeg mener der kan findes flere “the ones”. Det handler om compatibility. Jeg kan bruge mig selv som eksempel.
Jeg har nu været sammen med min kæreste i 5½ år. Vi har haft vores op og nedture, vi har haft en kort pause fra vores forhold også, vi prøvede endda andre ting af i den periode, men faktum var at vi i sidste ende var meget mere kompatible med hinanden end vi umiddelbart troede. Og NEJ – mænd bliver ikke træt af at have sex med deres kæreste efter 6 mdr, men det forudsætter altså også at begge parter VIL begære hinanden og ikke glemme at man skal pleje forholdet og hinandens følelser. Det kommer nemlig ikke af sig selv når forelskelsen forsvinder, som den jo rent fysiologisk gør!
Jeg gider ikke høre på mænd der siger vi skal være sluts og knalde med hvilken som helst fyr for at være “ægte”. Min kæreste har mange gange sagt til mig, at selvom han været sammen med andre kvinder, så har lysten til at videreføre hans gener og ønske om ægteskab kun været til stede sammen med mig. Og det skal lige siges at de første tre år af vores forhold var hverken han eller jeg glad for tanken om ægteskab eller børn for den sags skyld og jeg har aldrig hørt ham sige “vi skal måske have børn, for det gør man jo, det gør alle de andre”. Det er ren og skær lyst at vi har disse ønsker.
Kærlighed findes, det er ikke en myte, lad jer aldrig blive forblændet af hvad medierne påstår og derfor tro man ikke kan finde en der bare PASSER. De er derude, men man skal også være klar til at kæmpe for det.
/Tinne
@Ida: Hehe, jeg har også læst både Kapster 1&2 – og som singlepige synes jeg det har været væsentligt sjovere at læse hans blog fremfor de andre pige-singlebloggere der var dengang, mig selv inkl.
@Tinne: Det er faktisk meget rigtigt, det der med kæmpe for det. Det handler meget om hvorvidt det kan fungere. Her skal jeg så tilføje at jeg faktisk har haft en kæreste – i mere end 1 år som IKKE var forelsket i mig, men blot mente at han og jeg passede godt sammen. Det gjorde vi virkelig også, men når han reelt sagde at han ikke var forelsket i mig og synes der “ligesom manglede noget” så blev jeg faktisk ked af det – uanset hvor vildt gode vi var sammen.
Alt i alt har jeg så fået tegnet et billede af mig selv som en maskulin kvinde, såvel af udseende som af væremåde der ikke kan score.. Fantastisk, hehe.. Ser i det mindste frem til platten, Kap. :-)
@Michal: Beklager at jeg overså at der mangler et e i dit navn ;)
Basalt set kan man sige, at kærlighed er en følelse af, at ville beskytte/holde fast i noget, der får en til at føle sig godt tilpas. Kærlighed udgiver sig for at være noget “altruistisk”, hvor det i virkeligheden bare er noget egoistisk.
Jeg har ikke mødt ret mange kvinder, som bare var en “tom skal” som du siger. Måske fordi jeg giver mig tid til at lære mennesket bag at kende i stedet for bare, at dømme dem som tomme skaller. Hvem er egentlig den overfladiske og tomme skal – den der dømmer andre som overfladisk og tom skal, eller den som umiddelbart ligner en overfladisk og tom skal?
@Gæstebloggeren: Ærligt talt – mænd bliver ikke skræmt fordi du har bil, job, penge og meninger. Mænd (læs jeg) ville blive skræmt fordi det er dine primære værdier – fordi du (udadtil) går så meget op i overfladiske og ligegyldige ting og tror de betyder noget som helst. Jeg kan garantere dig, at der er RIGTIGT mange mænd, der er tiltrukket af dig og jeg kan garantere dig, at der er rigtigt mange mænd, som du er interesseret i også er interesseret i dig. Du formår bare, at afvise dig selv på forhånd.
@Miws: Jeg er ret enig med dig, tror jeg. Når du går på date med en mand er det som en audition – som Princessen i Klods Hans. Det er vildt kunstigt og man ville næppe kunne finde venner ved at gå på dates. Venskab (og kærlighed) sker bare (over tid). Men grunden til at dine dates måske ikke går er, at mændene nok bare går på dates for at få et slag fisse – du signalerer (indirekte) at det ikke er derfor du er der og så mister manden interessen.
Lad være med at vende det mod dig selv – lad være med at tage det personligt. Han afviser ikke dig, men situationen.
I øvrigt synes jeg at du/i narrer jer selv noget så grusomt ved, at finde de mest positive ting ved jer selv og bruge det som undskyldning for at mænd ikke vil jer – helt ærligt, det er lamt. “Jeg er for selvstændig”, “Jeg er for maskulin”, “Jeg er for sej” – det minder mig mest af alt om forældre, der siger til deres børn: “De driller dig bare fordi de er misundelige”.
@Kasper: Ja, vi lever i dette årtusinde, men det gør vores hjerner så sandelig ikke. Vores hjerner er udviklet gennem mindst 3 mill år og vi har været mennesker i 200.000. Der er sket rigtigt meget de sidste 100 år, hvor vi har bevæget os langt fra vores 200.000 årige natur – det er naivt at tro at hjernen har udviklet sig tilsvarende. Det er lige så naivt og tåbeligt, at benægte at vi blot er forholdsvis simple dyr.
Nej, jeg jager ikke min egen aftensmad – med mindre jeg er på fisektur. Til gengæld vil jeg være i stand til det hvis jeg var nødt til det. Kvinders (og mænds) adfærd er i HØJ grad præget af de har en 200.000 år gammel hjerne. Jeg gider ikke bevise det for dig her – men hvis du vil skal jeg vise dig det live en dag.
Der bliver talt om “kærlighed”, “The Big Love”, “Connecte på et dybere plan”, “Langvarig følelsesmæssig relation” osv. Det er endestationen, der bliver fokuseret på og ikke selve rejsen. Det påvirker måden man interagerer med andre mennesker, for så er det ikke DEM man er interesseret i, men målet “the big love”. Det er ikke dem man har LYST til, men endemålet hvor den anden bare er togbillet. Det fjerner enhver umiddelbarhed og giver den anden en omklamrende fornemmelse – en falsk fornemmelse. Det er uattraktivt som bare pokker.
Kig tilbage på de mænd i har været tiltrukket af. Det er som regel dem der netop bare nyder øjeblikket. Dem som bare tænder på jer fordi i er jer – og ikke har BRUG for jer som togbillet til drømmen om “the big love”. De er ikke afhængig af udfaldet – de er frie og levende.
@Resen; præmisset for ovenstående skriv er jo netop at jeg er kræsen, formentligt meget mere end jeg kan bære. Eller som jeg skriver, helt out of league. Det er da let nok at finde enelleranden, pointen er vist at der er meget få jeg kan falde for. Når det så endelig sker, gider pågældende ikke mig. De evige tre. Den ene elsker mig, den anden elsker jeg. See?
Thomas, må jeg spørge; har du egentlig selv prøvet at været single inden for de seneste 5 år?
@Gæstebloggeren
Jeg synes det er fedt at du er som du er, og du skal da i hvert fald aldrig gå på kompromis med dig selv eller din ægthed for at finde en partner. Det som Thomas prøver at forklare, er at han simpelthen ikke magter at finde en person som han vil have et længerevarende forhold med. Det er”federe” bare at være sammen med hvem man har lyst til, så er man levende, “ægte” og følger sine naturlige instinkter. Som om!!! Vores naturlige instinkt er ligesom pingvinen, at finde en partner for livet og videreføre sine gener. Jeg giver ikke en flad femmer for de mænd der siger, at det er naturens instinkt at de skal sprede deres sæd og få flest muligt børn med flest muligt partnere. Der findes mænd der vil være sammen med den samme kvinde så længe følelserne er der. De følelser forsvinder jo ikke efter forelskelsen, de bliver bare til noget andet, noget dybere.
Jeg tror ikke at du, Gæstebloggeren, afviser dig selv på forhånd. Jeg synes virkelig at det er fair nok at være kræsen (med måde), altså det vil da i det mindste give mening at være sammen med en som også gengældte den kærlighed man selv følte. Alt andet ville da være tåbeligt.
@Thomas.
Siden du er så god til at analysere andre, vil jeg analysere dig. Jeg tror du er blevet godt og grundigt dumpet, og det har gjort dig en indædt kyniker.
“Kærlighed udgiver sig for at være noget “altruistisk”, hvor det i virkeligheden bare er noget egoistisk.”
Det er i hvert fald hvad jeg mener at kunne læse imellem linjerne i dette citat. Bare fordi du er blevet kyniker, skal du ikke pådutte andre at det er den “endegyldige sandhed”. Desuden så synes jeg du alt for ofte bruger andres eksempler end fra dit eget liv. Så som gæstebloggeren vil vide, så er jeg også interesseret om der har været en kæreste gældende i dit liv.
Med hensyn til kærlighed så kan jeg garantere dig for at min i hvert fald ikke bunder i noget som helst egoistisk ønske om at fastholde min kæreste eller kræve han skal være far til mine børn. Det er helt op til ham selv. Hvis min kæreste ikke elskede mig, så ville han ikke blive i dette forhold. Så ville han knalde udenom, eller slå op med mig og leve det vilde single liv. Men det gør han åbenbart ikke. Jeg kan sige dig dette også, hvis jeg var egoistisk i min kærlighed til ham, så havde jeg aldrig sagt til ham i vores pause (da han indledte et casual forhold til en anden pige) at jeg ville ikke stå i vejen for ham hvis han ville afprøve hvad der var med hende. Men vildt nok, han valgte sku mig frem for hende den NYE, og sikkert meget mere spændende fordi det var ukendt. Så jeg synes mange af dine pointer falder til jorden.
Men det kan selvfølgelig også være jeg har fundet lige netop en der tænker med hjertet og ikke med hans for a lack of a better word, pik. Og jeg kan endda fortælle dig at selvom vi er på det snart sjette år, så er vores sexliv kun blevet bedre med alderen. Igen, dette stemmer heller ikke overens med noget af det du skriver. Så ud med det, hvordan har dit “kærlighedsliv” været?
/Tinne
@Gæstebloggeren: Når du skriver at du er “mere kræsen end du kan bære” understreger du netop min pointe om, at du afviser dig selv på forhånd – som Kasper, der forleden fortalte at han spurgte en pige “om hun mente seriøst”, at hun gerne ville have, at han kom hen og satte sig hos hende. Vi er begrænset af vores tanker – vi får som vi tænker – man kan få alt man vil hvis man tænker de rigtige tanker. Jeg ved du “kan bære” mere end du selv giver udtryk for. Du har blot rationaliseret, at fordi du ikke når dit mål – som er et “længerevarende dybere relation” så må det være fordi du ikke kan bære din standard. Du er garanteret meget målrettet – ellers ville du ikke have de materielle goder, som du talte om tidligere. Respekt for det, det er en rigtig god kvalitet i mine øjne. Men se.. i kærlighed (og venskab for den sags skyld) dur målrettethed ikke. Det forsøgte jeg, at forklare længere oppe. Folk fornemmer at de bliver reduceret til et mål – endestationen. De føler sig (ubevidst) som en brik i et planlagt puslespil. Eller som Miws skriver “en komplet pakke”. Vores mål er dikteret af de sociale normer, som jeg også talte om tidligere, og i øvrigt bedst kan beskrive med denne lille video: http://www.youtube.com/watch?v=ERbvKrH-GC4
“Kærligheden rammer når man mindst venter det” er netop pga ovenstående. Fordi man er i en periode hvor man ikke rigtigt er afhængig af udfaldet. Ikke har BRUG for det – og så udsender man nogle helt andre signaler, som er attraktive. Man nyder bare rejsen.
Det er også derfor mennesker, som du ikke er interesserede i, er interesserede i dig. Fordi du netop ikke udsender “jeg har brug for dig”-signaler overfor dem. Det udsender de derimod (for tidligt), og derfor er du ikke interesseret.
@Tinne: Jeg har længe med en af mine rigtigt gode venner forsøgt, at finde et dækkende ord for “afklaret tankegang”. Problemet er at det, som du kalder “indædt kyniker” rent faktisk giver mig (og ligesindede) en afklaret ro og glæde ved livet og andre mennesker, som det/de er, og ikke som folk (herunder hollywood, disney, præster, reklamefolk, modefolk osv) forsøger, at tegne et billede af det/de er. Til gengæld ved jeg også at den viden jeg har, kan såre andre mennesker, fordi det kan rive deres verdensbillede i småstykker (eller det verdensbillede de gerne vil have andre tror på). Heldigvis er de fleste mennesker udstyret med rigtigt gode forsvarsmekanismer (som f.eks at synes jeg er en idiot eller selvfed) for netop at undgå det. Det ændrer dog ikke ved, at de kan føle sig udstillede og vanæret. Jeg forsøger virkelig, at gøre mit bedste for at det ikke sker.
Når jeg siger at kærlighed er en ren egoistisk ting, så er det ikke fordi jeg ikke synes at kærlighed er noget negativt. Jeg er sprængfyldt med kærlighedsfølelser (og begær). Men jeg ved samtidig også godt at jeg ikke føler kærlighed for andre skyld, men for min egen – og kun min egen. Ser du.. enhver menneskelig handling er egoistisk. Vores hjerne er opbygget som et kompliceret belønningssystem. Når jeg f.eks hjælper andre mennesker gør jeg det ikke for deres skyld – men fordi JEG bliver glad for, at kunne være noget for andre mennesker. Jeg vil vædde hvadsomhelst på, at du ikke kan nævne mig en eneste ting, som ikke basalt set er en egoistisk handling. Det kan godt lyde kynisk, beregnende osv – og tænk det er det også. Problemet ved, at erkende at tingene hænger sådan sammen er, at det kan virke trist og man kan let blive bitter ved tanken. Men så er det fordi man ikke ser helheden – “du gør mig glad, jeg gør dig glad – så er alle glade”. Super simpelt – og super smukt.
Du har lige reduceret mennesker til pingviner. Som om!!! Hvis jeg skulle bruge samme argumentationsform kunne jeg sige, at mennesker er ligesom katte, der knepper til højre og venstre, som det lige passer dem (hvilket er nærmere sandheden). Men det gør bare ikke vores argumenter mere gyldige. I øvrigt kan en katte spise en pingviner.
Jeg er fortaler for at man udlever sin seksualitet lige så tosset man vil – det gælder både mænd og kvinder. Jeg synes det er tåbeligt når kvinder undgår, at være sammen med en fyr fordi hun er bange for, at veninderne (omverden) synes hun er en slut. Jeg synes også det er fantastisk, når en mand og en kvinde finder sammen og lover hinanden troskab – omend jeg også godt ved, at troskab for det meste blot er en hensigtserklæring.
Kig på skilsmissestatistikkerne eller det faktum at op mod 30% af alle børn ikke har den far de tror de har. Enten er der noget galt med menneskerne, eller også er der noget galt med ideen om livslangt ægteskab og evig troskab. Jeg har nogle andre forklaringer, som rent faktisk beskriver og forklarer vores adfærd og skilsmissestatistik – og som i øvrigt er videnskabeligt funderet. Det kan du så også vælge heller ikke, at ville give en flad femmer for – jeg vil ikke pådutte dig hvad du skal bruge din flade femmer til.
Jeg er glad på dine vegne over at du har et godt sexliv – eller ihvertfald et der er blevet bedre med årene.
Jeg har været i samme forhold i 12 år, og været single de sidste 3 år. Jeg har prøvet at miste interessen i min (daværende) kæreste, jeg har fortalt til min kæreste at jeg ikke ville være kærester mere, jeg har forsøgt at blive sammen alligevel – jeg har også mærket konsekvenserne af det. Det er nok det tætteste på en dumping jeg har været.
Jeg har haft kærester, løse forhold, intense romancer, ligegyldige one night stands, været utro, såret kvinder, blevet såret af kvinder, haft sexvenner, haft intese kæresteagtige gensidige “selvudviklingsforhold”, haft god sex, haft dårlig sex, haft ligegyldig sex og så har jeg en fantastisk datter på 5 år – jeg har haft et skægt og givende kærlighedsliv indtil videre, og jeg ville ikke gøre en enste ting om hvis jeg kunne.
Thomas; jeg synes ikke du er selvfed, eller det var ihvertfald ikke lige det ord der var rendt mig i hu. Mere sådan at du virker unuanceret på andet end din sandhed. OG så tænker jeg at du ikke ved ret meget om hvad kvinder tænker, selvom du selv siger at du ved det.
Hvorom alting er så har jeg netop igangsat et lille eksperiment, og totalt-ændret mine signaler til ham.. Så må vi se hvem af os der når i mål, så at sige:-)
@Gæstebloggeren: Måske virker jeg unuanceret, måske ser jeg bare tingene klarere – who knows. Jeg påstår ikke at jeg ved hvad kvinder tænker. Jeg påstår derimod at jeg ofte har hørt kvinder (og mænd) give udtryk for de ting jeg nævner. Kombineret med min interesse for mekanismerne bag og lidt simpel videnskab har det givet mig et billede af verden, som er meget konsistent – dermed ikke sagt, at har fundet den endegyldige sandhed, for den findes ikke.
Jeg håber for dig, at du når i mål.
@Gæstebloggeren
Held og lykke! :D Så længe du elsker dig selv, er jeg sikker på du nok skal finde en der også vil elske dig.
@Thomas
Kan godt være min tidligere kommentar lød irriteret. Men jeg har bare så svært ved mennesker der bare mener de ved så meget. Altså, det er som om du ikke engang lægger op til en diskussion, men bare mener, sådan er det, fordi sådan har jeg oplevet det. Men noget der faktisk irriterede mig ved dit svar omkring dit kærlighedsliv var da du skrev at du “mistede interessen” for din daværende kæreste. Der er så mange andre måder at beskrive det på, og at du så forklarer hende at du ikke vil være sammen, og bagefter prøver at få det til at virke. Vel at mærke EFTER du har sagt du ikke gider hende længere. Det lyder som om det kommer fra en person der kun gider et forhold så længe det passer ham, og det kan man da tale om er egoistisk. Det kan meget vel være jeg overfortolker alt for meget. Men du er lidt sådan en person, der bare lægger op til at man bliver lidt provokeret af dig.
Jeg forstår godt det med at du nævner ligesindede, som mener at “indædt kyniker” får jer til at føle jer afklaret og med ro i livet. Men det er nok det der er dit problem. Du er sammen med ligesindede og i bekræfter hinanden i at det er da sådan det er. Nej, vi er ikke som katte – heller ikke som pingviner. Jeg prøvede at skabe en metafor som kunne passe på mange mennesker. Vi er alle individer, beskæftiger os med forskellige ting, men også har forskellige baggrunde, hvorfra vi får vores eget blik på hvordan kærlighed er.
Din pointe med skilsmisse raten, synes jeg er dårligt fremstillet. Du kan ikke på baggrund af en skilsmisse statistik, erklære at der derfor ikke er en ægte kærlighed, eller den eneste ene. Jeg mener personligt at grunden til skilsmisse raten er så høj lige p.t. er fordi vi bliver dupet til at tro at vi skal bare gifte os, med det samme vi tror det er kærlighed. Og der kan jeg give dig ret, at det er hollywood og alt muligt andet pladder der bilder os ind at det er det vi skal gøre med vores liv. Det betyder at folk de skynder sig ind i et ægteskab og det ender tit med at det ikke holder i længden, fordi man måske ikke har kendt nok til hinanden eller hvad der nu kan være grunden. Men en basal statistik siger intet om mennesker og vores mekanismer.
Det er sjovt du siger du ikke vil pådutte mig noget, men hele din kommentar er baseret på at du sidder inde med basal videnskab og ting er videnskabeligt funderet, og du sidder med svarene og vi har spørgsmålene. Så hvis det ikke er at pådutte mig at du ved noget jeg ikke ved, ja så har jeg vist misforstået noget.
Jeg siger langt fra at jeg har alle svarene, for det har jeg ikke, jeg er trods alt kun 25. Men jeg har også prøvet min share, jeg har også haft one nighters, korte og lange forhold og hede og kolde. Men basalt set, var jeg ikke mere lykkelig end nu hvor jeg mener jeg har fundet den person jeg gerne vil bruge mit liv sammen med. Jeg kan aldrig vide med sikkerhed om det holder til vi dør, men jeg vælger ikke at se på skilsmisse rater, eller hvordan andre vælger at føre deres sexliv. Jeg prøver kun at give et mere nuanceret billede af mennesker.