2010
I min bloggerkarriere (hej farfar) har jeg oplevet mange små finurligheder, pudsigheder og spidsfindigheder – jeg har haft gode oplevelser, sjove oplevelser, sære oplevelser og dårlige oplevelser. Oplevelser som lå udenfor bloggen, som et resultat af at jeg smider dele af mig selv ud på internettet. Oplevelser som jeg havde været foruden, hvis jeg ikke havde en blog.
Af alle de ting, så vil jeg kategorisere følgende som det mest mærkelige jeg har været ude for – og jeg har altså alligevel været ude for en del.

Det er et billede fra en hjemmeside, som du kan finde på www.resenrevser.dk – som proklamerer at jeg er gud. Og tæller ned til noget. Og jeg ved hvad du tænker, at det er mig der er ude i en sær gimmick, og noget med mit ResenRevser-tag her på siden. Men jeg har intet med det at gøre, jeg sværger. Det ville måske også lige være i overkanten af selvproklameringer at kalde mig selv for Gud. Trods alt. Og så vidt jeg kan se, så er det heller ikke Mr. Resen himself der er ejer af domænet.
Jeg er en lille smule fascineret. Og beæret.
Og måske også en lille smule skræmt, fordi hvad fanden er det lige der tælles ned til? Nu har jeg jo holdt øje med uret hele dagen, og pt. står den til at gå i nul om godt 15 dage. Men tidligere i dag stod den på 14 dage. Så nogen eller noget kan forlænge fristen. Jeg troede en overgang at det havde noget at gøre med når jeg lagde et nyt indlæg på bloggen, men da den har ændret sig uden at jeg har skrevet noget nyt, kan det ikke være det. Det minder mig om et scenarie fra serien LOST, hvor der er nogen der igen og igen skal indtaste den samme talkombination i en computer inden et ur løber ud, for ellers vil jorden gå under. Jeg troede måske det var det. At jeg skulle blogge for at holde jorden roterende. Men det ville fanme have været meget ansvar! I går var jeg klar til børn, men jeg ved ikke om jeg havde været klar til at løfte ansvaret for hele jorden!? Jeg synes det er lidt for meget at forvente af en fedladen, skaldet fyr der blogger. Blogger. Ikke Superman.
Men hvad der tælles ned til, har jeg pt. ikke noget bud på. Måske er det noget skæbne-agtigt. Måske er det en nedtælling til den dag jeg får sex? Uuuh.. Håber sgu ikke at jeg skal tage det helt bogstaveligt det med at være Gud, så. For det der med at lade min helligånd stå for undfangelsen hos en jomfru, må alligevel være i kategorien “halvkedelig sex”. Så hellere bare en missionærstilling med lyset slukket.
Måske er det en optælling? Jeg ved det ikke… jeg er puzzled. Men stik mig lige en mail eller sms, hvis den kommer for tæt på nul. For hvis det er noget med jordens undergang, vil jeg trods alt godt gøre en indsats for at holde os kørende. Det mangler da bare.

skræmmende!
tirsdag den 2. marts…. Hvad står der i kalenderen?
Tidligere i dag var det den 1. marts den talte ned til – såå… jeg ved ik lige :)
Det kan være ophavsmanden lige har opdaget at det ikke er skudår, og har tilrettet derefter? :-)
Hm ja.. det er selvfølgelig en mulighed!… den 2. marts.. bum, bum, burde det sige mig noget?
Puhh, freaky hvis du er med i din egen udgave af Lost!! :S
Kan man ikke bare tjekke, hvem der har domænet? Er der ikke noget med, det er offentligt tilgængeligt??
Det kan være Resen selv, der rider med på bølgen og starter sin egen blog? Et ny datingsite?
Men tænk engang, hvis hele verden rent faktisk drejer sig om dig, Kasper??
Spændende og lidt mystisk!
Havde du ikke en date med ham Resen?
Domænet indikerer jo noget med Resen, og måske det er ham som er ved at lancere noget kapster-spin-off … Gode råd til singlefyre, måske? Måske gør han klar til at skrive den eksklusive historie om da du fik sex for første gang i 100 år (ja, det er engang i fremtiden)
*slettet*
Jojo, der findes masser af måder at finde ud af hvem der er bag den her gimmick – men det er jo bare sjovt, så ingen grund til heksejagt :) Måske en dag er vi heldige at finde ud af hvad nedtællingen går ud på. Og nej, jeg er ret sikker på at det ikke er Resen selv.
@marlene: hvad mener du med “hvis” hele verden drejer sig om mig?? Jeg var da af den klare opfattelse at der ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved dette!
@alsvik: jo vi havde en aftale, men jeg har foreløbigt aflyst den igen.
@jimbo: jeg har slettet din kommentar. Jeg havde også selv set det, men ingen grund til at udstille det :) Og svage sjæle kan jo finde på at drille vedkommende lidt.
Hrmm … Kasper, det er jo simpelt nok at finde registranten af siden, og jeg formoder at det var det Jimbo skrev om. Hvorfor er det lige at det skal holdes skjult? Og kender du selv betydningen af den countdown og er registranten en bekendt af dig?
Mange spørgsmål melder sig …
Har du egentlig selv iværksat dette for at blive presset ud af skabet?
Nu hvor de fleste læsere med lidt teknisk snilde har fundet resenrevser.dk’s ejermand, er det jo nærliggende at finde kapster2.dk’s ejermand …
:o)
Ja, det er det simpleste i verden :) Og det var ikke det som Jimbos kommentar gik på, det var noget andet.
Nej, kender ikke baggrund for eller bagmand af siden. Synes bare det er sjovt, og er ikke sikker på at der skal lægges så meget andet end det i det.
Og kan ikke se hvordan helt offentligt tilgængelige oplysninger kan presse mig? :)
Og så blev man udsat for censur! – nu tegner jeg sgu snart en Muhammed tegning af dig Kasper!
hahaha… jaaa… en fantomtegning af mig – det kunne fanme være spas! Jeg burde lave en tegnekonkurrence, og finde en præmie til den der kommer tættest på!… TAK JIMBO, det bliver et kongeindlæg, det her!
(det ville blive den der ligner peter pedal mest, der ville vinde)
Jeg tror jeg har regnet den ud nu. Dagene tæller op, mens resten af uret tæller ned. Ved ikke om det giver mening beskrevet sådan.
Som jeg så lige kan regne ud tæller den op fra søndag d. 31. januar kl. 17.
Den gode nyhed er så at jordens undergang formentlig ikke er relateret til mig.
Den dårlige nyhed er at jeg ikke kan huske hvad jeg lavede d. 31. kl. 17.
Hm…
Kan det hjælpe lidt, hvis jeg siger, at ejeren af domænet kender Resen? :-)
Altså den der med Peter Pedal – det er faktisk rigtigt! Havde ikke tænkt på det før, men…:-)
Hvis du var Gud havde du garanteret bevilliget dig selv lidt fjas. :)
Er du sikker på, at du igen ikke har regnet forkert, og det er den 31. januar kl. 16? I så fald siger min indre Sherlock Holmes, at det giver mening i forhold til et meget meget langt kommentarspor, der nok ikke endnu er gået over i glemslen? (og et indlæg skrevet kl. 16.00….)
@echte: hehe.. nææ, ik helt?
@lene: it’s funny because it’s true!
@morfar: oh yeah!
@kristine: tja, det er da en mulighed. Jeg forholder mig dog stadig puzzled.
@Kapster:
Er sikker på, at Alsvik har ret mht. spinoff.
- Og hvis du så tjekker Googles cache over domænet, så er det relativt tydeligt, hvad den skal bruges til… ;-)
Hvad angår nedtællingen (og optællingen) vil jeg end ikke gisne…
@Echte: Jeg er stadig på bar bund. Synes ikke at de cachede sider gør det mere klart. Men måske man skulle have været der, læst hvad der skete og deltaget i løjerne.
Er vi ude i at en vil lukrere på kapster’s fremtrædende plads i blogospheren?
Jeg har noteret mig følgende nøgleord: “Fuck”, “Marketing”, “Resen”, “Ibyen”, “Video”
Det giver bare ingen mening (for mig) …