kapster2.dk

Det er Super Bowl weekend. Og det tages meget seriøst. Sædvanen tro skal vi mødes ude hos min ven Rune i morgen eftermiddag, hvor den står på vulgær mad, cola-redbull-kaffe, hygge og amerikansk fodbold midt om natten. Det har været en fast tradition siden 2002, så vi nærmer os 10-års-jubilæet. Tidligere kunne jeg godt klare en enkelt bytur aftenen inden, eller måske endda 2 dage i træk inden, men i takt med at alderen trykker, så er det blevet mere og mere pres. For man går bare ikke død på Super Bowl Night – det gør man bare ik!

Men jeg kunne godt have været ude i går. Men var så flad, og havde en masse ting jeg skulle have styr på. Så efter arbejde og træning, havde jeg bare en stille aften for mig selv. Men da klokken havde passeret 20, kunne jeg mærke dét. Den der følelse, som jeg ikke har haft i nogle år – følelsen af at gå glip af noget. En rastløshed breder sig i kroppen. Hvad hvis hende fra sidste weekend er derude? Hvad hvis drengene har den sjoveste aften? Hvad hvis man mødte nye bekendtskaber? Og så bliver der lokket, typisk fra SMS, men nu også fra andre steder. Jeg bliver nødt til at kigge på en lille seddel ved min bærbar, hvor der står “disciplin”. Som en reminder om noget jeg ikke altid er så god til, når det kommer til mit privatliv. Den hænger så godt nok ved siden af sedlen, hvor der står “gøre-kasper”, og lige i går aftes – og sikkert også i aften – harmonerer de 2 sedler ikke så godt, når målet netop er IKKE at gøre noget. Så det er sgu svært. Når den søde smag af humle og shots, og bassen i mellemgulvet lokker. Man kunne jo bare gå ud at drikke én enkelt øl? Men nej, det kan jeg ikke. Jeg drikker jo aldrig bare for sjov, vel – alkohol er noget man skal tage alvorligt og have respekt for, har mine forældre altid sagt. Og det forsøger jeg altid at leve op til, og går seriøst til det, hvis først jeg starter.

Men missionen lykkedes. Og jeg har da fået helt utroligt meget ud af den her lørdag også. Nået en masse ting, man ellers ikke gør. Blandt andet har jeg købt lidt tøj og sengetøj (yes, du kommer bare!), men mest for at slippe for at vaske det jeg har i forvejen. Det er lidt et skråplan, må man sige. Men det er da rart med sådan en tømmermændsfri lørdag, og komme ud i opgangen og undgå at komme til at sige “godmorgen” kl. 15 til en af de andre beboere, men i stedet bruge frasen på det mere passende tidspunkt 9.15.

Men altså, det var da ikke sådan at jeg vendte bylivet helt ryggen. Jeg lod en livlinie stå åben. Og satte min telefon på “normal”-profilen i nat, så jeg var helt sikker på at vågne, hvis der skulle dukke et bootycall op. Nårhmen, jeg har da været lidt ude med riven her i begyndelsen af året, så man ved da aldrig! Som om. Jeg sov da ligeså godt i nat, som jeg har gjort længe. I mit tilfælde bør man nok næppe være nervøs for om jeg får min nattesøvn spoleret af sultne hunkøn, som bare vil høre om jeg laver noget kl. 3 om morgenen. Desværre. Jeg havde da ellers håbet at hende pigen, der overnattede her forrige weekend, savnede mine varme dyner og bløde kys så meget at hun lige gav et ring. Eller bare en SMS. Men nej. Måske var det fordi at bogen “Kærestebilleder. Bogen for kærester og ægtepar – og for dem, der gerne vil være det” lå fremme på mit skrivebord, da hun var opppe at hente vand. Den lå der, fordi jeg skrev et indlæg om den tidligere. Jeg har ikke læst den, men det tror jeg nu heller ikke man behøver, for at finde ud af hvilket signal bogens omslag alene sender. Så hendes sexede krop sejlede ud af min dør inden jeg for alvor nåede at komme ombord. Det var nu også lidt complicated (80%), som det jo altid er med mig. Men noget siger mig at det ikke behøver at være slut endnu.

Så måske det var meget godt at jeg ikke kommer ud i byen i den her weekend. For så ville jeg helt sikkert brænde den bro, med en eller anden desperado-SMS. Som da jeg f.eks. sendte en SMS i forrige weekend til en anden pige, som lød noget i stil med:
“Telegram: Ude? +stop+ Løbet tør for venner +stop+ vil egentlig gerne se dig +stop+ S.O.S +stop+ mayday, mayday +stop+”

Hello Europe! Greetings from Norway! We really enjoy the show. Now the votes from the Norwegian jury. Kapster, zero points, Kapster, zéro points…

Eller det ved jeg ikke, hun svarede da tilbage i telegram-form dagen efter, men var i udlandet, og derfor ikke i stand til at gøre noget ved min SMS-SOS. Heller ikke hende hørte jeg noget fra i denne weekend. Den er vist også helt kuldsejlet.

Så lykkedes det mig at samle et nummer op for ikke så lang tid siden, som ikke havde noget med bylivet at gøre. Jo, jo, det kan godt lade sig gøre for mig! Hun gav mig det sådan lidt henkastet, med et “du kan jo skrive hvis du keder dig”. Men så er der jo alle mulige forpulede regler, “du må ik skrive før der gået X tid”, og alt det der. Især en jeg kender, er verdensmester i de regler. Faktisk i alle uskrevne regler, ikke kun hvad angår interaktionen imellem de 2 køn. En eller anden dag vil jeg interviewe vedkommende, og skrive dem i en bog. Tænk sig at få alle uskrevne regler skrevet ned? (F.eks. må piger ALDRIG gå alene på McDonalds!) Især fordi jeg er en umulius til de regler. Og jeg tænkte på Regelverdensmesteren, mens jeg sad med min telefon i hånden, som føles mere og mere varm mellem fingrene. Til sidst tænkte jeg “fuck det, det er jo for helvede sådan jeg er, så må det briste eller bære.” Og skrev et eller andet kvikt til hende. Hvortil hun kort efter svarede “Hold kæft, hvor var du lang tid om at skrive”. Og jeg løb en lille æresrunde i lejligheden.

Så SMS’ede vi lidt den aften. Og til sidst var det sådan noget med “godnat” og i den dur. Hvortil jeg afslutter med et lille kækt “Husk: hænderne over dynen”. Jojo, men har vel en vis form for elegance overfor damerne. Og hun svarer “Aldrig”. Så lå jeg der i mørket, og smilte lidt. Efter et kvarters tid, kom der så pludselig en fejlmeddelelse på displayet på telefonen. Et eller andet med en eller anden Teliacentral der forsøgte at sende mig en MMS. En MMS? Tænker du det samme, som jeg gjorde? MMS er jo typisk et billede, ik? Så jeg FLØJ op af sengen! Tændte lyset, og begyndte febrilsk at rode rundt i menuer og alting. Genstartede telefonen, og ventede på at den fik nyt signal, og stadig ingen MMS dukkede op. Så gik jeg ind i stuen med den tanke, at der måtte være et sted på Telias hjemmeside at jeg måske kunne finde hjælp, eller se den der MMS, hvad ved jeg. Og Windows nåede lige at starte op, da MMS’en pludselig poppede op i displayet på telefonen. “Ønsker du at åbne MMS?”. Ja for helvede da! Åbn, åbn, åbn!!!

Forestil jer min skuffelse, da det viste sig at være en kollega som sendte mig et billede af en bamse, som hedder Bob, som var en del af intern joke på mit arbejde tidligere på dagen. “Det her er Bob, er han ik sød? haha”. Rend mig, Bob! Jeg mener det: Rend mig noget så gevaldigt!

Heller ikke pige nr. 3 hørte jeg noget fra i nat.

Men hey, hey, Kasper – spiller du ikke på flere heste nu? – spørger du.

To ting. 1. Du skal fanme ikke kalde mine damer for heste 2. Jo, men hey, jeg er single, sagsøg mig. Det er trods alt mit priviligie. Og så intim er jeg jo altså heller ikke med nogen af dem, at det ligefrem gør noget, vel? Jeg ved godt at alle kvinder gerne vil føle sig alene om min opmærksomhed. Men jeg er jo ikke dum, jeg ved godt at lige præcis de 3 piger alle får opmærksomhed fra andre. Og opsøger den. Og lige nu er det vist heller ikke hestene med de bedste odds, jeg har penge på – der er eddermame langt til mål, så langt for nogle af dem, at de egentlig burde være afskrevet. Og forstå mig i øvrigt ret: hvis jeg når til second eller third base med nogen, så stopper jeg alle væddemål på andre heste, og ser om jeg kan få den ene helt i mål. Ikke kun fordi det er det rigtige, men også fordi det er sådan jeg er. Men så længe hestene er så langt efter, at man bør overveje om limfabrikken egentlig ikke bare burde have dem, føler jeg ingen skam i livet.

Så jeg sover fint om natten for tiden. Hæ – get it?

Relaterede indlæg:

1. Lidt ned i tempo Jeg har fået en del blandede prædikater påhæftet mig på det seneste...
2. Stille og rolig weekend, ik “Godmorgen! Haft en god weekend?” “Ja, stille og rolig” Baaaah!… Hvis jeg...
3. Hvor er jeg? Som så ofte før vækkes jeg svagt af en telefons vibrator et...